Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

31 senere Tid gaaet over til at forøge Sporafstanden fra Midte ti] Midte til 4,0 m, og en saadan forøgelse af Sporafstanden agtes gennemført for hele Strækningens Længde samtidig med Sporets Omlægning med 45 kg Skinner, hvortil Bevilling er givet paa Finansloven for Fmansaaret 1916—17. Da de nuværende Sporafstande paa begge de ovenfor omtalte Stiæk- ninger er saa ringe, at der er Fare for, at de rejsende kan komme til Skade ved at læne sig ganske lidt ud af Vinduerne, bl. a. fordi de derved udsættes for at blive ramte af Slut- signalet paa et forbikørende Tog, ska] man anbefale, at Sporafstanden ogsaa paa Stræk- ningen Hellerup—Klampenborg forøges til mindst 4 m. Endvidere skal man af Hensyn til den Fare, som Slutsignalerne frembyder, anbefale, at disse ændres i Lighed med de ved de svenske Statsbaner anvendte, saaledes at deres Fremspring fra Vognkassens Sider, der ved de for Tiden ved de danske Statsbaner anvendte Slutsignaler er 300 mm, ind- skrænkes til 200 mm. Selvom denne Ændring foretages, vil det med den omtalte ringe Sporafstand af 3,60 à 3,65 m ikke være udelukket, at Slutsignalerne paa to hinanden mødende Tog kan støde imod hinanden. Kommissionen har endvidere gennemgaaet Reglerne for Anbringelsen af Fri- spormærker, hvorved det har vist sig, at Sporafstanden ved Frisponnærkernes Plads, særlig for Sidespor indbyrdes samt for Sidespor og Hovedspor indbyrdes, er noget for kneben i de Tilfælde, hvor begge de Spor, mellem hvilke Frispormærket skal anbringes, har Krumning. Man skal derfor foreslaa, at Sporafstanden paa Frispormærkernes Plads i de Tilfælde, hvor der er Kurver i begge Spor i umiddelbar Nærhed af Frispormærkerne, forøges med tilsvarende Maal som dem, der fastsættes for Tillæget til Fritrumsprofilet i Kurver, dog saaledes, at der alene gives Tillæg for den skarpeste Kurve, og at denne bliver bestemmende for Tillægets Størrelse. TEKNISK BIBLIOTEK Danmarks tekniske Højskole 3. Linieføring og Hastighed paa Faidstrækninger og i Kurver. Med Hensyn til Banernes Linieføring har man særlig undersøgt de forekommende Stigninger og Kurver. Paa Grund af de gunstige Terrænforhold har man her ti] Lands kunnet gennem- føre Banebygningen uden Anvendelse af saa stærke Stigninger, som har været nødvendige andetsteds. Stigning 12,5 °/00 er kun anvendt paa de uindhegnede Baner, hvor Køre- hastigheden er begrænset til 45 km i Timen, samt paa Vejle—Give Banen/ hvor der er fastsat en største Hastighed af 60 km i Timen. Paa de andre Strækninger er Stigningen ikke over 10 %0, der uden Risiko kan befares med den største Hastighed af 90 km i Timen. Ved Kørslen gennem Kurver gør to Omstændigheder sig gældende, nemlig dels en 1 Ubøjelighed, hos Køretøjerne til at vælte udad i Kurven paa Grund af Centrifugal- kraften, der kan forøges med Vindtryk, dels en Tilbøjelighed hos de ydre Hjul og særlig det førende Hjul i Køretøjet til at klatre op over Skinnen. Disse Tilbøjeligheder kan modvirkes ved i Kurverne at give Sporet Overhøjde, d. v. s. lægge den ydre Skinne- streng højere end den indvendige, samt ved at begrænse Kørehastigheden i Kurver. Kommissionen har, som det fremgaar af Bilag 4, ladet foretage en Undersøgelse Bilag 4 over Køretøjers Stabilitet ved Kørsel gennem Kurver for visse Typer af vort rullende