Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

 kan man gaa ud fra., at de vil blive indrettede ved Stationernes Ombygning, og man har dcifoi intet fundet at bomærke i denne Henseaiide. Kommissionen har gjort Spørgsmaalet om Højden af Perronerne, og da særlig af de saakaldte »høje Perroner«, til Genstand for en Undersøgelse. En Fremstilling af Perronhøjder for forskellige Baner findes i Bilag 5. Den for Tiden almindelig benyttede Bilag 5. Højde af »høje Perroner« er 680 mm, regnet fra Skinneoverkant; man finder, at denne Højde ikke er ganske heldig, idet det underste Fodbrædt paa en ved Perronen holdende Jernbanevogn ligger lidt under Perronens Overflade, men dog ikke mere, end at det ligger nær for de rejsende at benytte det ved Ind- og Udstigning, hvad der kan være farligt, naar Toget er i Bevægelse. Man maa anbefale, at Perronerne ved fremtidige Anlæg gøres saa høje, som det for Nyanlæg gældende Profi] for det frie Rum tillader, nemlig 760 mm. Ved Perroner af denne Højde vil de 2-Etages Personvogne ganske vist ikke kunne benyttes, men man mener ikke, at dette Forhold bør være afgørende, særlig fordi disse Vogne kun løber paa nogle enkelte Strækninger. Det bemærkes, at den foreslaaede Perronhøjde omtrent svarer til den, der er anvendt ved Hoved perron erne paa Helsingør Station. c. Belysning af Stationerne. Til Forbedring af Belysningen paa Stationerne, der er af saa stor Betydning saavel ior Publikums som for Personalets Sikkerhed, er der i de senere Aar gjort overordentlig meget, idet der paa adskillige af de Stationer, hvor der haves Adgang til Elektricitet, er etableret elektrisk Belysning, ligesom der, hvor Elektricitetsværk ikke findes, mange Steder er anbragt Luxlamper. Til Foranstaltninger af denne Art haves der en aarlig Be- villing paa finansloven paa 20000 Kr., ligesom der ogsaa i Bevillingerne til Stationers Ombygning eller til Nyanlæg er indbefattet Midler til Belysningsanlæg. Den stærke Udvikling af Elektricitetsværkerne omkring i Landet har man imidlertid ikke helt kunnet udnytte, da de forhaandenværende Midler ikke strækker til, og i mange Stationsbyer er dei nu elektrisk Lys overalt undtagen paa Statsbanernes Stationer, hvor den ældre 1 eti oleums belysning endnu anvendes. Man vilde anse det for heldigt, om Forbedringen af Belysningsforholdene gennemføres i et hurtigere Tempo. (I. Forskellige Forhold. Paa Statsbanerne findes flere ældre Vandkraner med Bagvægt til Afbalancering af Udlæggerarmen. Konstruktionen maa anses for uheldig, idet Bagvægtene, naar Kranerne benyttes, kan spærre et bagved liggende Spor og altsaa blive en Fare for Færdslen paa dette. Da det har vist sig, at de fleste af disse Kraner forholdsvis let lader sig ændre saaledes at Bagvægtene helt bortfalder, ska] man anbefale, at en saadan Ændring fore- tages ved de Kraner, hvor Ændringen ikke kræver en Ombygning af Vandkranen »Vandkransignaler« anvendes kun paa Vandkraner med Bagvægte, og Signalet der kun gælder for det bagved liggende Spor, vil kunne bortfalde, naar Kranerne ændres som ovenfor omtalt. Paa adskillige Stationer findes endnu Vandtaarne, der er forsynede med saakaldte »Udfaldsrør«, som, naar en Maskine skal fyldes, sænkes ned ti] denne. Særlig hvor saa- danne Vandtaarne findes ved Hovedspor, synes de at rumme en Fare, idet Udfalds- rørene ved upaaagtet at være sænkede over Sporet kan paakøres af Togene. Faren for Toget er næppe stor, men da Røret ved en Paakørsel kan blive slynget bort, rummer disse faaine en l^are ved, at de Personer, som maatte være i Nærheden, kan blive ramte, særlig hvoi X andtaarnet findes i Nærheden af en Perron. Lejlighedsvis bør — i Over-