Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

44 c. Banernes Vedligeholdelse. Med Hensyn til Vedligeholdelsen af Banernes Underbygning henvises til, hvad tidligere Side 11—13 er udtalt i Afsnittet angaaende Mangler ved Banedæmninger (Dæmningsskred) og Tilsynet med Broerne. Vedligeholdelsen af Ballastlaget foregaar paa den Maade, at der tilføres ny Ballast ved Arbejdstog, naar det tiltrænges. Kommissionen er af den Mening, at der vises al fornøden Omhu i denne Henseende. Særlig af Hensyn til Faren for Hedeslag i Sporet, naar Ballasten er utilstrækkelig, bør Ballasttilførslen ske i det tidlige Foraar, saaledes at Arbejderne ved Sporets Løftning og Justering kan foretages i fuldt ballasteret Spor. Dette er ogsaa foreskrevet, men kan paa Grund af Mangel paa tilstrækkeligt Vognmaterial ti] Ballasteringen ikke overalt ske saa betids som ønskeligt, hvorfor det vilde være heldigt, om Bestanden af Bal lastvogne forøgedes. Svellernes Fornyelse foregaar paa den Maade, at samtlige Sveller hvert Foraar undersøges, og raadne eller beskadigede Sveller mærkes til Udveksling i Løbet af Sommeren. Sveller, der i større Grad er angrebne af Raaddenskab, kan ikke holde paa Spigerne, og et Spor med et større Antal raadne Sveller er udsat for at blive sprængt, hvoraf Følgen vil være Sporafløb. Nu, da Hovedbestanden af Svellerne er imprægnerede, angribes de ikke saa let af Raad. De fleste Sveller bliver i hvert Fald paa Hovedbaner udvekslede, naar Underlags pladerne og Skinnerne er slidte saa langt ned i Svellerne, at Spigerne gaar igennem disse, hvoraf Følgen er, at de kun yder ringe Modstand imod Optrækning. Efter hvad Kommissionen har kunnet erfare, skønnes det, at Svellernes Fornyelse foregaar med fornøden Omhu. Hvad Skinnernes Vedligeholdelsestilstand angaar, har man foran Side 27 under Afsnittet om Sporets Bæreevne omtalt det ældre 32 kg Spor paa Hovedlinierne, der efter Kommissionens Mening gennemgaaende trænger ti] Forstærkning. Alan har paa Strækningen København—Roskilde ladet foretage en Udmaaling af Sliddet paa de 37 kg Skinner, som blev nedlagt i 1897—98; Resultaterne heraf findes Bilag 7. anført i Bilag 7. Ved Maalingen er der intetsteds fundet et større Slid af Skinnernes Køre- flade end 3,25 mm eller et større Slid paa Siden af Skinnehovederne end 2,5 mm, naar undtages de Steder, hvor Togene bremser ved Indkørslen til Stationerne; paa sidstnævnte Steder er det største maalte Slid 4,5 mm og 3,25 mm, henholdsvis for Skinnehovedets Køreflade og for Skinnehovedets Side. Henses til, at Skinnerne havde ligget ca. 18 Aar paa en Hovedbane med stærk Trafik, maa Skinnesliddet siges at være ringe. Naar undtages den sjællandske Vestbane i sin Helhed, for hvilken Forholdene om- trent er som paa Strækningen København —Roskilde, samt Kystbanen København— Helsingør, er Skinnerne af de sværere Typer paa Hovedbanerne gennemgaaende ret nye; der kan derfor ikke for de Hovedbaners Vedkommende, hvor saadanne Skinner findes, være Tale om nogen væsentlig Forringelse af Skinnernes Bæreevne ved Slid. Derimod har det vist sig, at de nyere svære Skinner dels paa Grund af temmelig blødt Materiale, dels paa Grund af daarlig Ballast paa adskillige Steder er stærkt medtagne i Enderne, saa der kan forekomme betydelige Udhamringer og Fladtrykninger, der giver Anledning til ujævn og stødende Kørsel og heller ikke kan siges at væra ganske uden Risiko for Toggangen. Administrationen har imidlertid, efter hvad der er Kommissionen bekendt, Opmærksomheden henvendt herpaa og lader enten saadanne Skinner udveksle enkeltvis eller lader hvor Skaden har større Omfang — saadanne Strækninger omlægge derved, at de beskadigede Ender af Skinnerne afsaves, inden Skinnerne paa ny indlægges i Sporet.