Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 275
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4G
(I. Farer, som truer Banen ved forskellige Virkninger af Nat ur forhol done,
herunder Hedeslag i Sporet.
1. Storm.
Der haves fra Udlandet Eksempler paa, at Vogne i et Tog under Kørslen er blevet
slyngede ud. af Sporet under orkanagtig Storm, men her til Lands kendes ingen saadanne
Tilfælde, og man kan vistnok gaa ud fra, at Vindstyrker, der kan vælte Jærnbanevogne,
ikke forekommer her. saa at man ikke behover at frygte for saadanne Ulykker; noget
andet er, at stærke Vindstød under Kørsel gennem Kurver vil kunne virke sammen med
Centrifugalkraften til Formindskelse af Vognenes Stabilitet, og man maa tage Hensyn
hertil ved Beregningen af Stabiliteten ved Kørsel gennem Kurver.
En særlig Fare for Toggangen kan under Storm indtræffe ved Vindfælder, der
belemrer Sporet. Hvor Banen gaar gennem Skove, kan Stormen vælte Træer ind over
Sporet, men Banebevogtningen er særlig paapasselig overfor saadanne Tilfælde, der
iøvrigt meget sjældent indtræffer. Uheldet ved Springforbi den 15. Januar 1916, hvor et
stort Træ væltede mod Banen og med sine Grene spærrede denne, er et Eksempel paa et
saadant Uheld, der dog ikke medførte alvorlige Følger. Paa adskillige Steder er der
ogsaa ved Banens Anlæg truffet Bestemmelse om, at Træerne indtil en vis Afstand fra
Banen skal holdes lave.
Hyppigere forekommer det, at Stormen vælter Telegraf- og Telefonstænger over
Sporet. Foruden Banens egne Telegraf ledn inger er ogsaa. Statstelegrafens Telegraf- og
Telefonledninger førte langs Banen, og efterhaanden som Ledningernes Antal tiltager, er
Banen, særlig paa Hovedlinierne, blevet stærkt belemret med Ledninger. Statsbanernes
og Statstelegrafvæsenets Ledninger er i Almindelighed førte paa en fælles Stangrække.
Hvor Ledningsantallet er meget stort, har Statstelegrafvæsenet i den senere Tid om-
bygget og forstærket sine Linier til de saakaldte Dobbeltstangrækker, hvor hvert Stativ
bestaar af to Stænger, afstivede imod hinanden med Krydsarmering og som Regel tillige
med Skraastiver og Barduner. Saavel Dobbeltstangrækkerne, hvor disse ikke er forsynede
med Skraastiver og Barduner, som ganske særlig de enkelte Stangrækker, hvor de staar
paa udsatte Steder og bærer et større Antal Traade, er udsatte for at vælte i Storm, navnlig
naar denne er forbunden med Islag, og dette er ogsaa oftere sket under de angivne
Vejrforhold.
At fjerne Statstelegrafens Telegraf- og Telefonledninger helt fra Banen kan under
Hensyn til de store Kapitaler, der er bundne i disse Anlæg, næppe lade sig gøre, hvor øn-
skeligt det end kunde være fra et ensidigt Banestandpunkt; men man maa kunne forvente,
at Stangrækkerne bygges saa solidt, at Væltning udelukkes.
Det vil være ønskeligt, at Forstærkningen af Stangrækkerne fremskyndes,
hvor Traadantallet er betydeligt. Endvidere vil man anbefale., at Telegrafstængerne
anbringes i størst mulig Afstand fra Sporet, hvilket i Almindelighed ikke sker nu. Paa
mange Steder ejer Statsbanerne Snebæltearealer, Arealer bestemte til fremtidige Dobbelt-
spor og lignende, og paa saadanne Steder kan Telegrafstængerne anbringes i saadan Af-
stand fra Sporet, at dette ikke er udsat for at belemres, hvis Stængerne vælter. Det vil
ogsaa være heldigt at føre Stangrækkerne langs Foden af Banedæmninger i Stedet for for-
oven, hvor de tilmed staar særlig udsat for Vinden. Ogsaa af Hensyn ti] Banesignalernes
Synlighed vil det være særdeles ønskeligt, at Telegraf- og Telefonledningerne fjernes saa
langt fra Sporet som muligt.