Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

For at fremstille Forholdene for Profil III, hvor den mod Skinnen liggende Bal- lastmængde forøger Sporets Modstand mod Sideforskydning, blev der, forinden For- søgene udførtes, paa Svellen udenfor Skinnen og parallelt med denne sømmet et Stykke Vinkeljern, hvis Højde var lig Skinnens, og hvis Længde var lig Svelleafstanden. Her- ved opnaaedes, at Modstanden af den over Svellen værende Ballast blev medtaget ved Undersøgelsen. Forsøgsresultaterne fremgaar nærmere af Bilag 8. Ved hvert Forsøg er der opgivet 2 Værdier for Modstanden, nemlig dels det Tryk, ved hvilket Svellerne begyndte at forskyde sig, dels den største Modstand, som blev aflæst under Svellernes Bevægelse. Den sidste Modstand er betydelig større end den førstnævnte. Da selv smaa Sidebevægelser af Sporet kan blive farlige, er det den første Modstand, man særlig maa rette Opmærksomheden paa, og det er denne, som foreløbig skal omtales nærmere i det følgende. Paa Grundlag af Forsøgsresultaterne er i Tabellerne XVII og XVIII foretaget en Sammenstilling af de i 1914 og 1915 fundne Minimums-Modstande for de forskellige, undersøgte Ballastmaterialier, og i Tabellerne XIX og XX er paa lignende Maade for Forsøgene i de nævnte to Aar foretaget en Sammenstilling af Middeltallene for Mod- standene for de samme Ballastmaterialier. Tabellerne XVII og XIX angiver Mod- standene for Spor, der har henligget urørt i længere Tid, medens Tabellerne XVIII og XX indeholder Modstandene for Spor, i hvilke der for nylig har været arbejdet. For Grusballastens Vedkommende er der gennemgaaende fundet mindre Mod- stande i 1915 end i 1914, hvilket hidrører fra, at Forsøgene i 1914 er udførte om Efter- aaret paa et Tidspunkt, hvor Ballasten var fugtig, medens Forsøgene i 1915 overvejende er foretagne efter længere Tids Tørvejr. Ballasten har dog heller ikke ved Forsøgene i 1915 været helt udtørret, hvad den kun vil være under ganske særlige Forhold. Som det fremgaar af Forsøgsresultaterne i Bilag 8, er der for Grusballast, selv fra samme Sted, en ikke ringe Forskel paa de under samme Forhold fundne Modstande, hvilket ogsaa 'giver sig til Kende ved den store Forskel paa de i ovennævnte Tabeller XVII—XX anførte Middelværdier og Minimumsværdier. Dette hidrører fra, at Under- stopningen ikke er lige god for alle Svellerne i et Spor. Ved et Spor i Drift vil der altid være enkelte Sveller, som ligger løse i Ballasten. Selv om man ved Forsøgene ikke har prøvet Sveller, om hvilke man paa Forhaand vidste, at de var løse, er det ikke udelukket, at man til Tider har maalt Modstanden for ret løse Sveller. Naar Spørgsmaalet er, hvilken Modstand Sporet yder mod Hedeslag, er det imidlertid ikke den Modstand, som enkelte løse Sveller yder mod Forskydning i Ballasten, man skal regne med, og altsaa heller ikke de i Tabellerne XVII og XVIII opførte Minimumsværdier for Modstanden, men Middelmodstanden af et større Antal Nabosveller. For Stenballastens Vedkommende er der en betydelig bedre Overensstemmelse mellem de enkelte Maalinger, hvoraf man formentlig maa slutte, at de ved Forsøgene i 1914 og 1915 fundne Middelværdier giver et ret paalideligt Grundlag til Bedømmelse af vedkommende Ballastart. For at finde nogenlunde paalidelige Middelta] for Modstandene mod Forskyd- ning i Grusballast lagde man ved Forsøgene i 1916 ikke Vægten paa at undersøge saa mange Sorter Ballast som muligt, men paa at foretage et større Antal Forsøg med enkelte Sorter Ballast. Omend Forsøgene blev udførte paa en Tid, hvor Ballasten var forholds- vis tør, maatte man formode, at Ballasten kunde blive endnu mere udtørret. For at komme til sandsynlige Tal for de mindste Modstande, som overhovedet kan ventes, be- nyttede man den Fremgangsmaade at udgrave Ballasten mellem Svellerne til disses Underkant, at lufttørre den udgravede Ballast og at løfte Sporet i den saaledes tørrede Bilag 8.