Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

56 Ballast. For Spor, der har henligget urørt i længere Tid, og hvor en saadan kunstig Ud- tørring altsaa ikke er foretaget, er det derimod ikke sandsynligt, at man har fundet de mindste Modstande, som kan tænkes at fremkomme, men disse Modstande er for saa vidt af mindre Interesse, som det af Forsøgene i 1914 og 1915 fremgaar, at de maa være større end Modstandene for Spor, i hvilke der nylig har været arbejdet. Det ska] dog bemærkes, at man, saaledes som ogsaa foran berørt, kan vente at finde særlig lav Mod- stand imod Forskydning ved Sveller, som ved Toggangen rystes løse i Ballasten, og hvis der forekommer et stort Antal saadanne Sveller samlet i Sporet, vil dettes Modstand imod Sideforskydning kun blive ringe. Kommissionen skal derfor fremhæve Nødvendig- heden af, at der ved en omhyggelig Justering af Sporet drages Omsorg for, at løse Sveller ikke forekommer i større Antal. De i 1916 undersøgte Ballastarter er: 1. Raagelund Grus, som var anvendt paa Stedet for Hedeslaget Øst for Odense i 1914, 2. Tjæreborg Grus, som var anvendt paa Stedet for Brammingeulykken i 1913, 3. Alslev Grus | , for hvilke der ved de tidligere Forsøg var fundet særlig lave Mod- 4. Resenbro Grusj stande, samt følgende Sorter Stenballast: 5. Søral fra Halskov—Korsør, 6. Bakkeral med 40 pCt. Skærver fra Hedehusene. For de nævnte Stenballastarter er Forsøgene udførte efter stærke Regnskyl. For Sørallen viste det sig, som ventelig er, at Modstanden var mindst, naar Ballasten var vaad, idet Modstanden var mindst om Morgenen efter Regnskyllet, men tiltog i Dagens Løb, eftersom Ballasten tørredes. Med Hensyn til Forsøgene i 1916 skal i øvrigt bemærkes, at de paa samme For- søgsstrækning prøvede Sveller laa i hinandens umiddelbare Nærhed, idet man prøvede hveranden Svelle, og at det gennemgaaende er de samme Sveller, som blev prøvede under forskellige Forhold. Foruden Forsøgenes Løbe Nr. er der derfor i Forsøgsresultaterne for 1916 i Bilag 8 tilføjet Numre for de prøvede Sveller. Da Ballastprofil HI ikke fandtes paa Forsøgsstrækningerne, blev Profilet fremstillet ved Opskovling af Grus. I Tabel XXI er givet en Oversigt over de i 1916 udførte Forsøg; i Tabellen er desuden medtaget de i 1914 og 1915 udførte Forsøg over Svellernes Modstand mod Forskydning i Stenballast. Omend den Side 48 givne Oversigt over indtrufne Hedeslag tyder paa, at Sandsynligheden for Hedeslag i fuldt baHasteret Spor ikke er stor, er det dog en Kends- gerning, at et saadant Hedeslag, som ogsaa sammesteds anført, indtraf i 1914 i det 45 kg Spor Øst for Odense Station. Sporet laa i Raagelund Grus og var ballasteret riter Ballastprofil I. Der var, umiddelbart forinden Hedeslaget fandt Sted, arbejdet i Sporet, og Ballasten var stærkt udtørret. Tallene i Tabel XXI for Raagelund Grus synes at tyde paa, at Svellernes Modstand mod Forskydning — selv under de ugunstigste Borhold — i Middelværdi bør være større end 125 kg ved 45 kg Spor, hvis man skal være nogenlunde sikret mod Hedeslag iSpor, hvor Skinnemellemrummene er utilstrække- lige. Af Tabellen fremgaar, at denne Alodstand selv ved fuldt ballasteret Spor ikke kan ventes altid at være til Stede ved de i J916 undersøgte Arter af Grusballast, og at heller ikke Søral yder den fornødne Modstand mod Forskydning, i hvert Fald ikke naar den indeholder megen Flint saaledes som Rallen fra Sletterhage. Derimod yder Skærver og i Almindelighed ogsaa Bakkeral en betydelig større Alodstand mod Forskyd- ning, saaledes at Hedeslag her maa anses for udelukket i fuldt ballasteret Spor.