Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

115 hvor Pm og Pk er to Sæt vilkaarlige Belastninger, Am* de af Belastningen Pk frembragte Forskydninger i Punkterne m i Pm’s Retning, og Akm de af Belastningen Pm frembragte For- skydninger i Punkterne k i Pi’s Retning. Vi vil her kombinere følgende Belastninger: 1) Belastningerne PM og den søgte Belastning: P.f1 = P 0 + M 0 = = 0, Px = 0. 2) Belastningerne P4M, og den søgte Belastning: Pof. = P, 0 + M 0 = 0, Py = 0. Man ser altsaa, at den til Skruebevægelsen om L svarende Belastning er en Skruekraft parallel med L. Den i Fig. 48 viste vilkaarlige Belastning, mærket a, kan altsaa erstattes af Belastningen b, en Enkeltkraft P og Mo- mentet M, begge med Akse parallel med L. Hvis vi anvender Betti’s Sætning paa PM og P3M3 faas: Pf = May + Pf. Hvis man sætter M3y + P,f = 0, (76) faar man altsaa et rent Moment, hvis Akseretning dog ikke behøver at være parallel med L, idet P samtidig med at være Nul, kunde ligge uendelig fjernt. Af Ligningen Mzy + P f = 0, ser man, at hvis M2 = 0, vil en ren Drejning om L give et rent Moment, idet f = 0 da giver Maq + P f = 0. Hvis en Parallelforskydning i en Hovedakse giver en ren Kraft, vil en ren Drejning om en Linie, der skærer vinkelret de to andre Hovedakser, frembringe et rent Moment. Hvis det rene Moment, der svarer til ovenanførte Ligning, har sin Akse parallel med L, vil en vilkaarlig Skruebevægelse om L altid frembringe en Skruekraft beliggende i den Hoved- akse, der er parallel med L, idet nemlig den rene Forskyd- ning fremkalder en Skruekraft i III og den rene Vinkeldrej- ning et Moment med Akse parallel med III. Hele denne Udvikling kan imidlertid lige saa godt som for Parallelforskydninger anvendes for Momenter, idet en Kraft 8*