Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

12 m's Højde. Ankrene, der bæres af Pælene B, E, H og 1, er bagtil fæstet til et langsgaaende Stykke Tømmer D, der danner forankringen. Fig. 3 viser et Bolværk i Hamburg fra Slutningen af det 18. Aar- hundrede.4) Det viser en Overgangsform fra de gamle uforankrede Bolværker til de nyere med Forankring. For at undgaa at skulle forny de forgængelige Trækonstruktioner i en altfor gennemgribende Grad er Pælene A foroven derfor afdækket med en Hammer B, der ligger lige under laveste Ebbe; Pælene C, der er rammet lige foran Bolværks- flugten, tjener nærmest til at holde paa .Jordfylden bagved. Ovenpaa Hammeren B er anbragt lodrette Tømmerstykker E med Bagklæd- ning H; E er ved Ankrene G forankret i det langsgaaende Stykke Tøm- mer J; ved denne Anordning behøvede man kun at forny Bolværket ned til Hammeren B. De københavnske Bolværker fra samme Tid er vist i Fig. 4 (se iøv- rigt ogsaa Fig. 6). De bestaar af Hjærtepælene F, Plankeklædningen G og Spidsplankerne O. Hjærtepælene er ved Ankrene C forankret til det langsgaaende Tømmer H og til Ankerpælen J. Det ejendommelig- ste ved denne Bolværkstype er de viste Skraapæle E, de saakaldte Stormpæle. Stormpælene, der anbringes for hver 3. Hjærtepæl (sva- rende til et Bolværk paa 10 Fods Højde) og Hjærtepælene udgør i Virkeligheden en Pælebuk og er saaledes en forløber for de Pæle- bukke, der først omkring Aar 1850 bliver almindelige som Forankring, men som da anbringes lielt tilbage i .Jordfylden. At disse Pæle viike- *) Erling Møller: Nogle Anmærkninger Havnebygningsvæsenet vedkom- mende med Hensyn paa København, 1800.