Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
lig optraadte som Pælebukke fremgaar af følgende Udtalelse af Erling
Møller: »Stormpæle forkastes af erfarne Hydrotekter, som Brahms,
fordi de ved Jordens Tryk imod Bolværket hjælper til at hæve de
egentlige Bolværkspæle.«
Stormpælene findes i de danske Bolværker indtil omkring Aar
1850' de er vistnok af speciel østersøisk Konstruktion, ligesom de se-
Fig. 5.
nere fremkomne Pælehukke væsentligst anvendes i Østersø- og Vester-
havshavne.
Medens man tidligere kun forankrede i langsgaaende lommer, be-
gynder man i Slutningen af det 18. Aarhundrede at forankre i Anker-
pæle; et Eksempel herpaa er vist i Fig. 5, der stammer fra Aar 1805s)
(se ogsaa Fig. 6).
Fælles for begge Forankringsmaader er, at det er det passive Jord-
tryk, der optager de vandrette Kræfter. I Princippet anvendes begge
Konstruktioner endnu. Saaledes svarer den meget moderne Konstruk-
tion, hvor man forankrer i Betonplader, der er anbragt saa langt til-
6) J. A. Eytelwein: Praktische Anweisung zur Wasserbaukunst, 1805.