ForsideBøgerBeregning Af Pæleværker : Analytisk Undersøgelse

Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

Brobygning Pæle Broer & Konstruktioner

Forfatter: Chr. Nøkkentved

År: 1924

Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 248

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 258 Forrige Næste
TREDIE AFSNIT. Plane Pælegrupper som specielt Tilfælde af rumlige Pælegrupper. I. Almindelig Teori. §47. Definition. Ved de i 1. Afsnit behandlede plane Pæ- legrupper forstod vi saadanne, hvis Pæle var parallelle med og placeret symmetrisk om Kraftplanen. Imidlertid ser man umiddelbart, at det, der i Virkeligheden helinger en Pælegruppes Behandling som plan Pælegruppe med Hensyn til en bestemt Kraftplan, er, at enhver Bevægelse svarende til Kræfter i Kraftplanen foregaar om Akser vinkel- ret paa denne. Vi vil derfor fastslaa følgende almindelige Definition: At en Pælegruppe er plan overfor en bestemt Kraftplan vil sige, at en vilkaarlig Kraft i denne fremkalder en Drejning om en Akse vinkelret paa Kraftplanen; Bevægelserne og Kræf- terne ligger saaledes i samme Plan. I forrige Afsnit har vi allerede været inde paa denne udvi- dede Definition af en plan Pælegruppe. Vi saa der, i § 28, at der findes tre og kun tre Parallelforskydninger, for hvilke den tilsvarende Kraft gaar i Forskydningens Retning; disse tre Kræfters Akser kaldtes Pælegruppens Hovedakser. Og vi fandt, at en hvilkensomhelst Skruebevægelse om de tre Skrueakser, der vinkelret skærer to og to af Hovedakserne, fremkalder en Skruekraft parallel med paagældende Skrueakse; dette gælder dog ikke den Skruebevægelse, der fremkalder et rent Moment, idet dettes Akse kun i specielle Tilfælde er parallel med Skrue- aksen. Disse tre Skrueakser kaldtes Pælegruppens Hovedskrue- akser, og Systemet kaldtes Forskydningshovedsystemet. Foruden dette Hovedsystem er der i § 28 omtalt et Moment- 12*