Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

202 §59. Alle Pælene er parallelle. a) 1ælene er simpelt understøttet baade foroven og forneden. En saadan Pælegruppe er bevægelig og kan kun optage en Kraft parallel med Pæleretningen. Vi vil i det følgende forudsætte, at Pilleunderkanten ligger vinkelret paa Pælene; hvis dette ikke er Tilfældet med den virkelige Pilleunderkant, indlægges en regningsmæssig, og denne lages til XY-Plan. Det fremgaar direkte, at 1. Hovedakse er parallel med Pæ- lene, II. og III. Hovedakse maa derfor være vinkelret derpaa. Modstand mod Tryk i II. og III. Hovedakse og mod Vrid- ning om I. Hovedakse er Nul. Paa Grund af Pælenes Parallelisme er Beliggenheden af II. og III. Hovedakse ubestemt i Højderetningen, og vi vil derfor lægge dem begge i Pilleunderkanten. Da Kraften for en Forskydning baade i II. og III. Hovedakse er Nul, er disse Hovedaksers Retninger ubestemt, og vi vælger ■derfor Momenthovedakserne til Hovedakser. Hvis man har lagt X-Aksen i III. og Y-Aksen i II. Hoved- akse, findes Pæletrykkene: p — o v v vy ox L„=Spif; 1, == Sux (91) løvrigt er dette Tilfælde ikke andet end almindelig skæv Bøjning af et plant Tværsnit*). Her er v-Kræfterne Tværsnits- enheden koncentreret i Pælenes Midte. II. og III. Hovedakse maa skære hinanden i »-Kræfternes Tyngdepunkt, gennem hvilket ogsaa I. Hovedakse vil gaa. Beregningen al en vilkaarlig Pælegruppe begynder man derfor med, at man paa sædvanlig Maade finder dette Tyngdepunkt og med det som Begyndelsespunkt indlægger et vilkaarligt Koordinatsystem XY. Hovedaksernes Vinkel w med X-Aksen findes i Analogi med Lign. (17) i 1. Afsnit af Ligningen: , „ 2Evxu tg 2w = 9 (192) 20x2 — 2002 #) Se saaledes A. Ostenfeld: Elasticitetslære 1916, S. 369.