Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

203 Hvad der er II. Hovedakse bestemmes derved, at dens tg @ og Zvxy skal have modsat Fortegn. Hovedakserne kan ogsaa konstrueres grafisk, f. Eks. ved Hjælp af Land’s Cirkel, se Fig. 24, S. 55. Hovedinertimomenterne er*): In = Evx3 — tg aiSvxy 1 IIII = Zvx2 + tg w>vxy. I (192a) Hvis det i 1. Afsnit § 7 anførte vendes om, saaledes at Kraft ombyttes med Vinkeldrejning og Moment med Parallel- forskydning, ser man, at for den her behandlede Pille er Kraftangrebspunktet og Nullinie, d.v.s. Drejningsakse, Pol og Antipolar med Hensyn til en Ellipse, hvis Halvakser er: Saalænge Nullinien ligger udenfor alle Pælene, vil der ikke komme Træk i nogen Pæl. Man vil derfor kunne tale om Pæle- gruppens Kærne, d. v. s. det Areal, indenfor hvilket Kraften skal angribe for ikke at give Træk i nogen Pæl. Hvis man som Pælegruppens Kontur betegner den Linie, der faas ved at trække rette Linier fra Midtpunkt til Midtpunkt af de yderste Pæle i Gruppen, saaledes al alle Pælene findes indenfor denne Kontur, vil Pælegruppens Kærne begrænses af Antipolarerne til alle udadgaaende Knækpunkter i denne Kontur. b) Pælene er indspændt forneden, men simpelt understøttet foroven. En saadan Pille er ikke bevægelig, da den kan optage en vilkaarlig Belastning. Vi indfører som sædvanlig de tænkte Pæle. 1. Hovedakse ligger i Tyngdepunktslinien for de oprindelige Pæles v-Kræf- ter, III. Hovedakse i Tyngdepunktslinien for 1. tænkte Pæle og II. Hovedakse i Tyngdepunktslinien for 2. tænkte Pæle; naar Modstandstallet er ens for en Pæls 1. og 2. tænkte Pæl, hvad vi her forudsætter, vil II. og III. Hovedakse skære hin- anden, nemlig i el Punkt af Tyngdepunktslinien for «-Kræf- terne virkende i de oprindelige Pæles Retning. *) Se saaledes A. Ostenfeld: Elasticitetslære 1916, S. 51 og 52. **) » » » » »» 379.