Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

18 Dette var selvfølgelig et væsentligt Fremskridt for Pæleværkernes rationelle Konstruktion, men dog blev man ikke derved i Stand til at optage varierende Belastning uden ved Bøjning i Pælene. Hertil kræves, at der i Pæleværket findes Pæle med forskellig Hældning; dette er, vistnok for første Gang, udført ca. 1830 af Englænderen Telford, der ved en Kajmur i Sct. Katherines Dok rammede den forreste Pælerække under en Vinkel paa ca. 25°, medens de øvrige Pælerækker var lodrette. Bemærkelsesværdigt er i denne Forbindelse et Projekt, der i 1817 Fig. 11. blev fremsat til Ombygning af Knippels Bro.8) Fig. 11 viser den ene Klappille, der er funderet paa Pæle, som er afskaaret lige under Vandlinien; Pillen er som vist forsynet med Skraapæle, en Konstruk- tion, som man ellers først træffer paa meget senere. Ganske vist findes saadanne Skraapæle under de aabne Træbryg- ger, som allerede kendes i det 17. Aarhundrede, ligeledes under de gamle Træpælebroer; men det er kun i Forbindelse med Træover- bygning. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede kom man i England og se- nere i andre Lande en Del bort fra den meget betydelige Tømmer- underbygning, som før i Tiden fandtes under et Bygværk, der var funderet paa Pæle, som et Mellemled mellem Bygværket og Pælene. Dette Tømmer var nødvendigt, saalænge man ikke kendte til større Betonstøbninger, men efter at saadanne var blevet almindelige, ude- 2) Figuren er taget fra en Tegning, der findes i Københavns Havnevæsens Arkiv.