Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
lod man mere og mere af Tømmeret og sparede det tilsidst helt i
saadanne Konstruktioner, hvor det ikke af andre Grunde var nød-
vendigt. I amerikanske Kajmure findes endnu en meget gennem-
ført Tømmerunderbygning grundet paa en særlig Udformning af Kon-
struktionen, se Fig. 16.
Ved den ovenfor omtalte Indførelse af Pæle med forskellig Hæld-
ning var man i Virkeligheden kommet over paa et rationelt Grundlag
for Konstruktionen af Pæleværker. Saadanne bør nemlig udelukkende
Fig. 12. Fig. 13.
ved aksiale Kræfter i Pælene kunne optage enhver mulig Belastning.
For et fortløbende Bygværk, f. Eks. en Kajmur, er der kun Tale om at
ramme Skraapæle paa den ene Led, nemlig vinkelret paa Murens
Længderetning, medens man for et fritstaaende Bygværk, f. Eks. en
Bropille, maa ramme Skraapæle paa begge Ledder, saaledes at en
vilkaarlig rumlig Belastning kan optages.
Vi skal med nogle faa Eksempler vise, hvorledes Pæleværker efter
Indførelse af Skraapæle udvikler sig fra det nittende Aarhundredes
Begyndelse og indtil nu.
Som allerede nævnt begyndte man med ved Kajmure at sætte en
enkelt Pælerække skraat.
Fig. 12 viser en Kajmur i Geestemunde bygget i 1856;10) her er an-
bragt 2 Rækker Skraapæle, men Lodpælene er i Overtal.
Fig. 13 viser en Kajmur fra Bremen bygget omkring Aar 1880.10)
10) L. Frantzius: Der Wasserbau, 1890.