Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

234 Der skal nedenfor fremføres nogle af de bedste og mest typiske Pæleberegninger, der er fremsat, og det skal undersøges, hvorledes de forholder sig i Forhold til den i denne Bog ud- viklede rationelle Beregningsmetode. 1) Pæleværker med kun Lodpæle. Da disse Pæleværkers Beregning for Kræfter parallelle med Pælene ganske falder sammen med Beregningen af et plant Tværsnit, der paavirkes til Bøjning af en ekscentrisk Normal- kraft, er de tidligere Beregninger heraf i Almindelighed fuld- stændig korrekte. Hvis de ydre Kræfters Resultant ikke falder i Pæleretningen, fremkommer der en Bøjning, der fordeles over alle Pælene. 2) Pæleværker med Skraapæle, der alle hælder til samme Side, samt Lodpæle. Pælegruppen paavirkes af ydre Kræfter, hvis lodrette Resul- tant er R og hvis vandrette Resultant er H. R fordeles over Pillen i en trapezformet Trykfigur som den i Fig. 77 viste. Hver Række Pæle til- deles sin Del af denne Belastning, saaledes at der bliver Ligevægt mellem R og Pæletrykkenes lodrette Komposant. Hvis man i en Række Fig. 77. kun har Lodpæle, optager disse di- rekte deres lodrette Belastning. Paa de Rækker, der indeholder Skraapæle, fordeles den vandrette Kraft. Hvis man i en saadan Række vil optage en vandret Kraft Hn, bliver Trykket i Skraapælene: S. = Hcosec a. Trykket i Lodpælene bliver: St = Qn — Hxcotg «, hvor Q. er den til paagældende Række svarende lodrette Kraft. Hvis Si bliver negativ, maa man enten lade optage mindre vandret Kraft i den Række, eller forbinde Skraapælene og Lodpælene til Pælebukke, saaledes at Lodpælene kan optage Træk. Anven- des der Betonpæle, kan man lettere overføre Træk i en Pæl. Denne Fremgangsmaade findes hos Lütken og Engels. Prof. Lûtken tilføjer, at i Stedet for den anvendte Trapezbelastning over Pillens Grundflade, bør man indføre Inertimomentet af det samlede Pæletværsnitsareal med Hensyn til Tyngdepunkts- aksen som afgørende for Kræfternes virkelige Fordeling over de enkelte Pælerækker.