Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

235 Det er øjensynligt, at den Fejl, man begaar ved den anførte Fremgangsmaade, er, at man regner med, at Pælegruppens O-Punkt er Tyngdepunktet i Pilleunderkant af det samlede Pæletværsnit og maaler Ekscentriciteten derudfra i Stedet for at regne med Pælegruppens virkelige O- Punkt. At Metoden er vilkaarlig, frem- gaar deraf, at man indenfor visse Græn- ser kan fordele den vandrette Kraft efter Behag. Metoden kan derfor føre til gan- ske misvisende Resultater, hvilket frem- gaar af det i Fig. 78 viste Eksempel. Pælegruppen paavirkes af en Kraft R, der gaar gennem Pilleunderkantens Midt- punkt. Hvis R’s lodrette Komposant er N og vandrette Komposant H, findes Trykket i P2, naar der er lige mange Lodpæle i alle tre Rækker: 1) Efter gammel Beregning: N P, = . — H cotg a, 2 3 e hvor « er Skraapælens Vinkel. 2) Efter den rationelle Beregning: N P = 3— % Hcotga. Hvis N = 10H og cotg « = 3,0 findes: 25 1) P, = 4H; 2) P, = 3H. Pæletrykket i P. er altsaa i Virkeligheden 2,5 Gange saa stort som det, man finder efter den gamle Beregningsmaade. Hvis man kun sætter saa mange Lodpæle i hver Række, som der fordres efter den gamle Beregningsmaade, vil man finde Pz =^~ H. Pæletrykket vil altsaa efter den gamle Metode kun findes lig ca. 1/9 af dets virkelige Værdi. For Pælegrupper med en eller kun faa Skraapæle angiver Prof. Schönweller en udmærket Beregningsmaade: