Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

24 arter og Pæledimensioner bestemte Bæreevner; disse Tal grunder sig paa den Hypotese, at en Pæl, som staar fast, kan bære en lige saa stor Vægt, som der kræves for trække den op. Dette er et ganske interessant Synspunkt, idet det viser, at Wolt- mann betragter Pæle som Friktionspæle. Den første, der angiver en bestemt Formel til Beregning af en Pæls Bæreevne, er Eytelwein,5) som i 1805 angav den Rammeformel, der den Dag i Dag anvendes. I Tidernes Løb er der fremsat mange forskellige Rammeformler, saaledes Brix’s, Rankine’s, Weisbach’s m. fl., der i forskellig Grad tager Hensyn til Pælens Nedsynkning og Pælens elastiske Sammentrykning. Ved Hjælp af disse Formler var man i Stand til at beregne det nødvendige Antal Pæle i en Fundering paa parallelle Pæle, hvor Re- sultanten gik i Pælenes Retning, idet man forudsatte, at denne Re- sultant fordeltes ligeligt over alle Pælene, og derfor anbragte Pælene saa vidt muligt centralt under Kraften. De her nævnte Beregninger har dog forsaavidt ikke nogen In- teresse i denne Sammenhæng, da de kun gaar ud paa at bedømme en Pæls Styrke, naar Pælens ydre Paavirkning er givet, medens vi her vil beregne denne ydre Belastning paa den enkelte Pæl, naar Belast- ningen paa den samlede Pælegruppe er givet. Da man i første Halvdel af det 19. Aarhundrede begyndte at ram- me Funderingspæle med forskellig Hældning, vilde det have været naturligt, om man havde forstaaet at opløse Kraften i de to Pæle- retninger. Det er imidlertid først paa et ret sent Tidspunkt, man begynder derpaa; saaledes findes der ingen Beregning af Pæleværker i Brennecke: Der Grundbau, udgivet i 1887, men derimod i Brenne- cke: Ergänzungen zum Grundbau, som i 1895 udgives som et Supple- ment til den førstnævnte. I Brenneckes første Bog fra 1887 findes derimod en Beregning angivet for Pælebukke, der jo ogsaa er det simplest mulige Pæleværk; Beregningen af en saadan kan selvfølge- lig kun forme sig paa en Maade, nemlig som en Opløsning af den angribende Kraft i de to Pæleretninger. Siden 90-erne er der i Tidsskrifter og i Haandbøger angivet mange forskellige Beregningsmetoder for Pæleværker, uden at nogen af disse dog kan siges at være rationel; der har efterhaanden udviklet sig en Sædvane i Beregninger,21) og vi skal nedenfor angive Hoved- 21) Se saaledes: Brennecke: Der Grundbau, 1906. Schönweller: Fundering, 1912. Engels: Handbuch des Wasserbaues, 1914. Lülken: Brobygning I, 1914. Hütte: Des Ingenieurs Taschenbuch, III. Bd. 1919.