Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

25 trækkene af disse, idet der iøvrigt henvises til § 72 i denne Bog, hvor en nærmere Gennemgang af de forskellige Beregningsmetoder er fo- retaget. Beregningerne tager i Almindelighed Sigte paa Kajkonstruk- tioner, men gælder principielt for ethvert Pæleværk. Beregningerne foregaar f. Eks. paa den Maade, at man først efter et Skøn, der kan være mere eller mindre vilkaarligt, fordeler den lodrette Belastning over Pælene; Skraapælene tildeler man dernæst en saa stor vandret Kraft, at denne sammen med den til paagæl- dende Pæl svarende lodrette Kraft giver en Resultant i Skraapælenes Retning. Derved faar man optaget en vis vandret Kraft, og hvis den ydre vandrette Kraft er større, lader man saa Resten optage af en Pælebuk. I andre Tilfælde samles alle Pælene to og to i Pælebukke, over hvilke man efter Skøn fordeler de lodrette og vandrette Kræfter. Hvor man anvender Betonkonstruktioner og Betonpæle, udføres Beregningen af Pæletrykkene paa en lignende Maade, om end noget modificeret efter Forholdene. Man anvender da ikke Pælebukke, men lader en overskydende vandret Kraft optage af Trækpæle, d. v. s. skraat bagud rammede eller lodrette Pæle. Nu om Stunder ser man dog af og til en mere rationel Beregnings- maade angivet, saaledes i Hütte III, 1919, S. 217, hvor der er vist en grafisk Beregning af Pæletrykkene i en Pælegruppe med tre Pæleret- ninger; i den der viste Figur er ganske vist kun angivet to Pæleret- ninger, men Behandlingen svarer til tre. Den grafiske Beregning fore- tages ved Hjælp af den Culmannske Hjælpelinie, idet alle Pæle af samme Hældning tænkes koncentreret i deres Tyngdepunktslinie. Den ydre Kraft, Resultanten af alle lodrette og vandrette Kræfter, opløses efter den ene Pæleretning og en Hjælpelinie, der trækkes fra Kraf- tens Skæringspunkt med denne Pæleretning og til de to andre Pæle- retningers Skæringspunkt; Komposanten efter Hjælpelinien opløses dernæst efter disse to Pæleretninger. Indenfor hver Pæleretning for- deles den fundne Kraft ligeligt over alle Pælene. Forudsat at det er rigtigt, at alle Pæle i samme Retning faar samme Tryk, er denne Metode korrekt; det gælder saaledes en Pælegruppe med kun tre Pæle; en saadan Pælegruppe er jo iøvrigt ogsaa statisk bestemt. Er der derimod flere Pæle i hver Retning, giver Metoden i Almindelighed kun en Tilnærmelse. I Prof. Schönwellers Fundering fra 191222) findes en rationel Be- 22) I den nye Udgave af denne Bog, udgivet 1923, findes den rationelle Metode, der er fremsat i Aarene 1910—21 af forskellige svenske og dan- ske Forfattere, angivet.