Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
mangelfulde, at de mener, det vilde være illusorisk at gennemføre
en nøjagtig og besværlig Beregning og saa tro, at man derved kom
Sandheden nærmere. Hertil er der for det første det at sige, at
den nøjagtige Beregning ikke er besværligere end de gamle Metoder,
hvilket forhaabentlig vil fremgaa af foreliggende Arbejde. Og der-
næst maa det siges, at det i de fleste Tilfælde beror paa en Mis-
forstaaelse, naar det synes saa umuligt at bestemme en Pæls elasti-
ske Forhold.
Vi skal, inden vi gaar over til en nærmere Omtale af den i denne
Bog udviklede Beregningsmetode, se lidt nærmere paa dette For-
hold og paa de andre Forudsætninger, der danner Grundlaget for
Metoden.
Den ene af disse Forudsætninger er, at Pælehovedets Nedsynk-
ning er elastisk. At dette maa være en Forudsætning for et forsvar-
ligt Bygværk, er selvfølgeligt. Derimod kan Bestemmelsen af Elasti-
citeten volde Vanskelighed.
En Pæls Elasticitet er afhængig af tre Faktorer: 1) Elasticiteten af
den Jord, hvori Pælen staar, 2) den Maade paa hvilken Pælen over-
fører sin Belastning til den omgivende Jord, 3) Pælens Dimensioner
og Længde. ,
Angaaende 1) og 2) skal vi anføre en Udtalelse af Woltmann fra
Aar 179920):
»Alle Grundpæle for eet Arbejde maa slaas med et og samme
Ramslag, indtil de staar (det vil sige, at de ikke viger for Ram
slaget); i modsat Fald kan man ikke vente ensformig Fasthed overalt.«
Det, der er Grundtanken heri, at alle Pælene skal have ens Fast-
hed, er jo netop den Forudsætning, man gør for almindelige Fun-
deringspæle, idet man altid fordeler en central Kraft ensformig over
alle Pælene.
Hvis man saaledes rammer alle Pælene til ens Fasthed, og hvis de
tillige har samme Dimensioner og Længde, og de paavirkes til Tryk,
maa man nødvendigvis sige, at de alle har samme Elasticitet, og da
det kun er Forholdet mellem Pælenes Elasticitet, man skal kende,
undtagen naar man regner med Pælenes Indspænding, kan man gen-
nemføre Beregningen.
Har derimod Pælene forskellig Dimension og Længde, bliver Sagen
straks vanskeligere.
Hvis Pælen bærer udelukkende paa sin Spids og den underlig-
gende Jord kan regnes som fast, er Pælens Elasticitet givet, idet denne
ligefrem er Pælens Sammentrykning i hele dens Længde. Nu er