Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

42 end ved Rammeforsøg, idet Jorden har faaet Lov til at komme i Ro omkring Pælen. Dog faar man ogsaa her et forkert Resultat, hvis man f. Eks. belaster en Pæl, der staar midt i en tæt Pælegruppe, idet et saadant Forsøg giver en større Bæreevne, end hvis Pælen stod a ene, da Belastningen ligefrem for en Del gennem Jorden overføres til de andre Pæle; det virkelige Forhold er imidler- tid det, at ved tæt rammede Pæle griber de forskellige Pæles Bæreomraade ind i hinanden, saaledes at den samlede Gruppes Bæreevne er mindre end Produktet af Pælenes Antal og den enkelte Pæls Bæreevne. Hvordan nu Pælen end overfører sin Belastning, maa man forudsætte, at Pælehovedels Nedsynkning er elastisk, d. v. s. at Belastning og Nedsynkning er forbundet ved en bestemt Lov saaledes, at naar Belastningen atter fjernes, gaar Pælen tilbage til sin oprindelige Stilling; hvis Pælen ikke er rammet saaledes, maa den betragtes som ubrugelig i et forsvarligt ud- ført Bygværk; det er en Fordring, som stilles ti) alle Kon- struktionsdele. Hvis man i et Koordinatsystem afsætter Pælens Nedsynk- ninger som Abscisser og de tilsvarende Belastninger som Or- dinater, vil man faa en Kurve, som vi vil kalde Pælens Arbejds- linie. Hvordan denne er, ved man ikke, den kan være retlinet som for Jern og Træ, eller den kan være krum som for Beton. Vi vil i det følgende forudsætte, at Arbejdslinien er retlinet, idet man for det første kun under den Forudsætning kan ud- vikle en i Praksis anvendelig Teori, og for det andet, fordi man kender for lidt til den virkelige Arbejdslinie, til at det kan være berettiget at anvende en anden og mere kompliceret Kurve. Denne Forudsætning er jo i Virkeligheden den samme, som man gør ved Bøjning selv for andre Materialer end Jern og Træ. Under denne Forudsætning har man : P = k1, hvor 2 er Pælehovedets Nedsynkning, k en Konstant og P Belastningen. Hvis Pælen er fast understøttet kun i Spidsen og har konstant Tværsnit, har man: P_EF) S