Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

58 I hosstaaende Fig. 27 er angivet O-Punktet og den i § 7 omtalte Ellipse, som vi vil kalde Polarellipsen; tillige er an- givet den vilkaarlige Pæl Prf der undersøges. For at Trykket i denne Pæl kan blive Nul, maa Drejnings- punktet ligge i Pælens Retningslinie, og Kraften maa derfor gaa gennem Pælens Antipol, K, med Hensyn til Polarellipsen. En vilkaarlig Kraft kan altid parallelforskydes til Punkt K, naar man tilføjer et Moment. Pæletrykket vil, da en Kraft gennem K intet Pæletryk giver, være ligefrem pro- portional med Momentet, for en Kraft 1 altsaa med Kraftens Afstand fra K. Man har derfor: Alle de Kræfter, der giver Pæletrykket Nul i en vilkaarlig Pæl, gaar gennem Pælens Antipol K med Hensyn til Polar- ellipsen. Alle Kræfter af samme Størrelse, der tan- gerer en Cirkel med K som Centrum, fremkalder det samme Pæletryk: i Pælen, saaledes f. Eks. Kræfterne Rø og Rø i Fig. 7 Den Kraft gennem 0, der giver størst Pæletryk, gaar vinkel- ret paa OK,idet dens Virkning er proportional med dens Afstand fra K. Kræfter gennem O symmetrisk beliggende om OA hai samme Virkning paa Pæletrykket. I Praksis vil man i Almindelighed have en Belastning, der er givet ved vandrette og lodrette Kræfter; for at linde den farligste I lacering al den bevægelige Belastning vil vi behandle de lodrette Kræfter for sig og de vandrette for sig. Hvis der kun findes en lodret Kraft, Qz, er Pæletrykket ifølge Ligning (16): 8 Pcosa = Q. D tga" tg @ , o .vis 0- Zv tg «" - tg a' + Q -€o [ hvor Co er Kraftens Afstand fra 0, positiv til højre. Pæletrykket vil derfor være Nul, naar: e — _ I tga" — tga T. Ev iga" — tga‘ ette svarer til, at Kraften gaar gennem Punkt K. (19)