Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Det Pæletryk, der fremkaldes af en Kraft 1 i Pælens lletning positiv mod
sat rettet det paa Figur 28 for N, viste kaldes X, mod-
N Naar nu Pæletrykket skal være Nr for den ydre Belastning plus Kräften
Ar, idet denne regnes positiv som angivet i Figur 28, faar
man:
Nr = P0 - NxXr,
hvor Po er Pæletrykket for den ydre Belastning i den
N,= P,
1 + X;
Nu beregnes altsaa de øvrige Pæletryk for den ydre
Hvis der er flere Pæle, der faar Træk, maa der
liver af disse Pæle; man faar da:
oprindelige Pælegruppe:
(21)
Belastning samt Nr.
sættes en Kraft Nr for
N- = Pro _ N- Xrr _Np Xrp . . .
Np = Ppo — Nr Xpr — Np Xpp. .
PO. s. v.
Ved Xrp forstaas Trykket i Pælen r for en Kraft 1 nedad i Pæl p o s v
Af disse Ligninger kan man finde de Kræfter N, der skal anbringes L
Pælegruppen. Man ser let, at ogsaa denne Metode bliver besværlig hvis det
er mange Pæle, der faar Træk. I et saadant Tilfælde vil det betale sig straks
at udskyde alle Trækpælene, dog ikke saadanne, der staar lige paa Grænsen
man regner saa om med denne nye Pælegruppe, og hvis endnu en enkelt’
Pæl faar Træk, behandles den paa den ovenfor anførte Metode
Naar man saaledes borttager Virkningen af de Pæle, der faar Træk er
det sandsynligst, at Drejningspunktet for Belastningen rykker hort fra disse
Pæle; derved vil maaske endnu en eller flere Pæle faa Træk, og disse maa
saa som ovenfor omtalt ogsaa udelades. Men utænkeligt er det ikke, at en
Pæl der i den oprindelige Pælegruppe fik et Træk, efter Fjærnelsen af nogle
Trækpæle kan faa et Tryk; dog vil dette kun sjældent ske og kun, hvis
det ei et meget lille Træk, den faar.
Imidlertid findes der Kræfter, der ikke kan optages af en
Pælegruppe, hvis Pæle ikke kan overføre Træk, ligesom del-
er Kræfter, der ikke kan optages af et Tværsnit, der kun kan
yde Trykmodstand. For at en Kraft skal kunne optages af en
saadan Pælegruppe, maa den være saaledes beliggende, at der
ikke findes noget Punkt i Kraftlinien, der har alle Pælene til
samme Side, d. v. s. at en Drejning af Pillen om dette Punkt maa
ikke give enten kun Tryk eller kun Træk i Pælene; thi hvis man
tager Momentet af alle de paa Pillen virkende Kræfter om et
saadant Punkt, vil man ikke kunne faa Ligevægt hvis der
ikke er Træk i nogen Pæl.
Saaledes vil den paa Figur 28 viste Kraft R ikke kunne op-
tages, idet Momentet om A aldrig vil kunne blive Nul.
Ligeledes vil en Kraft, hvis Hældning er større end de mest
hældende Skraapæle, aldrig kunne optages, hvilket ogsaa ses
umiddelbart, hvis man projicerer paa en Linie vinkelret paa
Kraften. L