ForsideBøgerBeregning Af Pæleværker : Analytisk Undersøgelse

Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

Brobygning Pæle Broer & Konstruktioner

Forfatter: Chr. Nøkkentved

År: 1924

Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 248

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 258 Forrige Næste
60 Det Pæletryk, der fremkaldes af en Kraft 1 i Pælens lletning positiv mod sat rettet det paa Figur 28 for N, viste kaldes X, mod- N Naar nu Pæletrykket skal være Nr for den ydre Belastning plus Kräften Ar, idet denne regnes positiv som angivet i Figur 28, faar man: Nr = P0 - NxXr, hvor Po er Pæletrykket for den ydre Belastning i den N,= P, 1 + X; Nu beregnes altsaa de øvrige Pæletryk for den ydre Hvis der er flere Pæle, der faar Træk, maa der liver af disse Pæle; man faar da: oprindelige Pælegruppe: (21) Belastning samt Nr. sættes en Kraft Nr for N- = Pro _ N- Xrr _Np Xrp . . . Np = Ppo — Nr Xpr — Np Xpp. . PO. s. v. Ved Xrp forstaas Trykket i Pælen r for en Kraft 1 nedad i Pæl p o s v Af disse Ligninger kan man finde de Kræfter N, der skal anbringes L Pælegruppen. Man ser let, at ogsaa denne Metode bliver besværlig hvis det er mange Pæle, der faar Træk. I et saadant Tilfælde vil det betale sig straks at udskyde alle Trækpælene, dog ikke saadanne, der staar lige paa Grænsen man regner saa om med denne nye Pælegruppe, og hvis endnu en enkelt’ Pæl faar Træk, behandles den paa den ovenfor anførte Metode Naar man saaledes borttager Virkningen af de Pæle, der faar Træk er det sandsynligst, at Drejningspunktet for Belastningen rykker hort fra disse Pæle; derved vil maaske endnu en eller flere Pæle faa Træk, og disse maa saa som ovenfor omtalt ogsaa udelades. Men utænkeligt er det ikke, at en Pæl der i den oprindelige Pælegruppe fik et Træk, efter Fjærnelsen af nogle Trækpæle kan faa et Tryk; dog vil dette kun sjældent ske og kun, hvis det ei et meget lille Træk, den faar. Imidlertid findes der Kræfter, der ikke kan optages af en Pælegruppe, hvis Pæle ikke kan overføre Træk, ligesom del- er Kræfter, der ikke kan optages af et Tværsnit, der kun kan yde Trykmodstand. For at en Kraft skal kunne optages af en saadan Pælegruppe, maa den være saaledes beliggende, at der ikke findes noget Punkt i Kraftlinien, der har alle Pælene til samme Side, d. v. s. at en Drejning af Pillen om dette Punkt maa ikke give enten kun Tryk eller kun Træk i Pælene; thi hvis man tager Momentet af alle de paa Pillen virkende Kræfter om et saadant Punkt, vil man ikke kunne faa Ligevægt hvis der ikke er Træk i nogen Pæl. Saaledes vil den paa Figur 28 viste Kraft R ikke kunne op- tages, idet Momentet om A aldrig vil kunne blive Nul. Ligeledes vil en Kraft, hvis Hældning er større end de mest hældende Skraapæle, aldrig kunne optages, hvilket ogsaa ses umiddelbart, hvis man projicerer paa en Linie vinkelret paa Kraften. L