Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse

 80 For en oprindelig Pæl: I, tg a" —tg a, ep - 1 >(D + utg8a) tg a" — tg a' _ __________I.tg a — tg al e - 7 E(D —u) tga tg a" — tg a (40) For en tænkt Pæl: ____I, tg a"tge +1, C - 7,2(0 + u tga) tg a" — tg d‘ It tg e‘tg a +1. e- 7, >(D— utgetga"—tga‘ Angaaende Pælegrupper, hvis Pæle ikke kan overføre Træk, gælder det samme som i § 8; blot maa man her huske paa, at der udgaar altid baade en oprindelig og en tænkt Pæl paa en Gang. § 16. Pilleunderkantens Form. I det foregaaende er det forudsat, at Pilleunderkanten er retlinet. Uvis den ikke ei del, kan man indføre en regningsmæssig Pilleunderkant akkurat som i første Afsnit; blot maa man huske paa, at en Pæl og dens tænkte Pæl stadig skal skære hinanden i den virkelige Pilleunderkant, hvorfor to saadanne Pæle ikke altid vil gaa gennem samme Punkt af den regningsmæssige Pilleunderkant. R‘ gaar derfor ikke igennem Tyngdepunktet for Kræfterne v + u tg3a, men for Kræf- % terne v og Kræfterne u tg2« , _ _____taget hver for sig med hver 947 sine Angrebspunkter; det samme gælder for R"; tg« % og tga" bliver de samme, ysom hvis Pilleunderkanten Fig 36 var retlinet. Da R‘ og R" og derfor ogsaa disses lod- rette og vandrette Komposanter ligeledes er de samme, som hvis Pilleunderkanten var retlinet, er Retningerne og Størrel- serne for Pælegruppens to Hovedakser ligeledes de samme, men ikke Beliggenheden. Dette opstilles lettest i Beregning paa følgende Maade: Hvis der mellem den virkelige Pilleunderkant og den reg- ningsmæssige afskæres Stykket sp paa en Pæl, kan man regne