Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Hovedakserne for v- og u-Kræfterne tilsammen falder .meget
nær sammen med Hovedakserne for n-Kræfterne alene, særlig
da «-Kræfterne i Almindelighed er meget smaa i Forhold til
n-Kræfterne.
Man ser saaledes, at i første Hovedakse er Bidraget fra
o-Kræfterne til den Modstand, Pælegruppen gør mod en Be-
vægelse, praktisk talt Maximum, og iz-Kræfternes Bidrag Mini-
mum, medens det omvendte er Tilfældet i anden Hovedakse.
Dette forudsætter, at v-Kræfterne for en Pæl er større end
u-Kræfterne, hvilket i Almindelighed i allerhøjeste Grad er
Tilfældet. Hvis v- og u-Kræfterne er lige store, er >(v — u) tg a
altid Nul, hvorfor Pælegruppens Kraftellipse (se § 6, Pkt. 4)
gaar over til en Cirkel, hvilket vil sige, at Pælegruppen gør
lige stor Modstand mod en Bevægelse i en hvilken som helst
Retning, og at Bevægelses- og Kraftretning altid falder sammen.
Hvis u-Kræfterne er større end u-Kræfterne, vil første Hoved-
akse meget nær falde sammen med anden Hovedakse for
u-Kræfterne alene.
Heraf ser man, at u-Kræfterne udjævner noget den Ujævn-
hed i Bæreevne, som u-Kræfterne alene giver for Bevægelser
i forskellige Retninger, og at altsaa Udjævningen kan gaa saa
vidt, at Modstanden bliver ens i alle Retninger.
Det skal i denne Forbindelse bemærkes, at rent teoretisk
vil en Pille, hvor u-Kræfterne er Nul, godt kunne have Bære-
evne ved Hjælp af u-Kræfterne alene.
Ligesom i §7 vil man her finde, at Kraftlinie og tilhørende
Drejningspunkt er Polar og Antipol med Hensyn til en Ellipse,
der har Hovedakser i Pælegruppens Hovedakser, og Hoved-
aksernes Længder er :
08 / RL
Hvad angaar farligste Belastning for en Pæl, det være sig
en oprindelig Pæl eller en tænkt Pæl, gælder akkurat det
samme som i § 8 anført. Saaledes vil alle de Kræfter, der
giver Pæletrykket Nul i en Pæl, gaa gennem Pælens Antipol
med Hensyn til Polarellipsen, og alle lige store Kræfter, der
tangerer en Cirkel med denne Antipol til Centrum, vil give
det samme Pæletryk.
Ligeledes vil man kunne finde en Nullinie for lodrette
Kræfter og for vandrette Kræfter og faar her de til (19) og
(20) svarende Udtryk: