Haandbog I Varekundskab; The
Hefte II Te, Tedyrkning Og Tehandel

KAPITEL IV TEENS SYGDOMME OG PLAGER Hvad angaar Sygdomme og Plager, er Tebusken ret beset en lykkelig Plante i Sammenligning med saa mange andre, der hærges og suges ud til deres sidste Saftdraabe af mangfoldige, baade dyriske og vegetabilske Snyltere, og denne Lykke kaster naturligvis ogsaa sin Glans over paa Mennesket, der har Busken under Kultur. Den begunstigede Stilling, som Tebusken i denne Henseende indtager, er saa meget des mere beundringsværdig, som alle Plager i Troperne som Regel har et langt videre Omfang, end Tilfældet er i de nordiske Lande, hvor Vinteren træder hjælpende til og lægger Dvaletid over Hærgningerne; i den stadige Varme afløser den ene Snyltergeneration i Almindelighed uophørligt den anden. Selvfølgelig er det ikke saaledes at forstaa, at Tebusken slet ikke har nogen Fjender — saa lykkelig er den nu heller ikke; den hjemsøges af en lille Tæge, den saakaldte Helopeltis Antonii, hvor baade Larven og det fuldvoksne Dyr suger paa det unge Blad, som saa krøller sammen og dør bort. Mod denne Plage er intet andet at göre end at fange Tægerne og sorge for at faa slaaet dem ihjel; desuden angribes Tebusken af forskellige smaa Midder, enkelte Larver, Snudebiller, hvide Myrer o. lign, samt af nogle enkelte Svampe; men alle disse Plager er dog som nævnt saa ubetydelige, at kun de daarligt passede Plantager lider nævneværdigt derved; i det hele taget gælder det, at jo kraftigere Planterne er, des mindre lider de under Angrebene, og det bedste Middel er derfor at bearbejde Jorden godt og give rigeligt med Gødning, saa vil Naturen iøvrigt klare Resten selv. 24