Haandbog I Autogen Svejsning

Spidsen. I saadanne Tilfælde kan man prøve at forøge Iltindholdet i Flammen, men saafremt dette ikke er tilstræk- keligt, maa man sørge for, at der tilføres Kedlens Indre den nødvendige Luftmængde, idet man omhyggeligt maa undgaa Træk, da den derved følgende Afkøling i Forbindelse med Svejseflammens Opvarmning virker højst uheldigt paa Kedlen. Hyppigt er Aarsagen til, at Flammen slipper Brænder- spidsen, imidlertid den, at Luften i Kedlen er mættet med Vanddamp, som da maa fjærnes, forinden Svejsningen atter forsøges. Hvis en Revne i en Kedelplade skal tilsvejses, og Revnen ikke gaar helt igennem Pladen, udkrydses til en saadan Dybde, at Spaanen ikke længere er dobbelt. Paa samme eller modsat Side af Revnen anbringes Kompresser for Afkøling af Nabo- delene under Svejsningen, og efterat den endnu glødende Svejsning er gennemhamret og afkølet, udglødes Svejsesøm- men, og samtidig opvarmes Kedelpladen til bægge Sider forat fordele Spændingerne. Under Svejsningen er Materialet i Sømmen underkastet Tryk af den opvarmede og udvidede Plade, men under Af- kølingen efter Svejsningen erstattes disse Trykspændinger af Trækspændinger, der ville søge atter at aabne Revnen. Dette modvirkes noget ved den af Gennemhamringen følgende Strækning, og naar et tilstrækkeligt stort Stykke af Omgivel- serne opvarmes, fordeles de resterende Trækspændinger. Er Revnen gennemgaaende, kan man ved Neddrivning af en Mejsel eller bedre en Sprængkile fremkalde et Tryk, der er modsat rettet af den Trykspænding, som Svejsningen frem- kalder — eller med andre Ord — den inddrevne Kile optager disse Trykspændinger. Man tilsvejser da Revnen fra bægge Ender mod Kilen, udtager denne og tilsvejser tilsidst Rum-