ForsideBøgerHaandbog I Autogen Svejsning

Haandbog I Autogen Svejsning

Svejsning

Forfatter: K. Kirchhoff

År: 1912

Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag

Sted: København

Sider: 168

UDK: 621.791

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
128 met, hvor Kilen sad. Gennemhamring og Udglødning som ellers. Da Revner opstaa ved Bøjning, og det svejsede Materiale ikke modstaaer Bøjning saa godt som det usmeltede, forøges Pladetykkelsen paa Svejsestedet ca. forat man kan være paa den sikre Side. I almindelige cylindriske Kedlers Frontplader er der visse Partier, i hvilke Revnerne hyppigst forekomme. Professor C. v. Bach, Stuttgart, har foretaget indgaaende Forsøg her- over, og af Beretningerne fremgaar, at Aarsagen til Dan- nelsen af disse svækkede Partier af Kedlernes Endebunde er at henføre til den af Forskellen i Varmetilstand mellem Inder- og Yderskal fremkaldte Spænding. Medens Yderskallen kun har Isolationens Varmegrad, er Fyrkanalens Varmegrad adskilligt højere, og Forpladen vil derfor være underkastet Bøjningsspændinger svarende til Yder- og Inderskals forskellige Længdeudvidelse under Damp- udvikling. Forskellen i Længde er imidlertid variabel baade efter Fyrets Tilstand, større eller mindre Forcering, Afkøling ved Fyrdørens Aabning under Paafyring o.s.v., og disse Længdevariationer, der gentages i det uendelige, bevirke, at visse Partier af Endebunden er i uafbrudt bølgende Bevæ- gelse. I Fig. (75) er efter Professor Bach antydet de mest an- strængte Steder af en saadan Rørplade, og saafremt en Revne et af disse Steder skal udbedres, bør man være klar over det ovenfor Udviklede for at kunne skønne, om det ikke muligvis vilde være fordelagtigere at udskære et Stykke af Pladen og indsvejse en Lap, hellere end at tilsvejse Revnen for i Løbet af kort Tid at se denne dannes i Nabodelene. Da Materialet i de Linier (punkterede i Fig. 75), der an-