ForsideBøgerHaandbog I Autogen Svejsning

Haandbog I Autogen Svejsning

Svejsning

Forfatter: K. Kirchhoff

År: 1912

Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag

Sted: København

Sider: 168

UDK: 621.791

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
139 De i denne Tabel opgivne Størrelser kunne dog kun op- naaes af øvede Arbejdere, og for Materialtykkelser over 6 mm bliver Brint-Ilt Svejsningen saa urimelig dyr, at den kun i ganske enkelte Tilfælde anvendes. Lysgas-llt Svejsning. Man har, men uden afgjort Held, forsøgt at anvende Lys- gas til autogen Svejsning; den væsentligste Fordel er, at denne Gas iforvejen findes til Raadighed de fleste Steder, og et saadant Svejseanlæg bestaar derfor kun af en Iltflaske med Reduktionsventil, en Renser med Tilslutning til Gasled- ningen, en Sikkerhedsvandlaas samt en Brænder og de nød- vendige bøjelige Ledninger. Lysgas forbrænder ligesom Brint gennem hele Flammens Udstrækning; paa Grund af Lysgassens store Brintindhold og deraf følgende Dannelse af Vanddampe i Flammen maa der benyttes et rigeligt Gasoverskud, men tillige dannes og spaltes under Forbrændingen endel Kulstofforbindelser, og dette giver Anledning til, at Svejsesømmene i kulstoffattigt Ma- teriale cementeres og bliver haarde og sprøde. Da Mængden af saaledes optaget Kulstof staar i ligefremt Forhold til den Tid, den kulstofafgivende Flamme har virket paa Metallet (Jærnet) og Lysgas-Ilt Flammens Varmegrad er ret lav (Svejsningen varer altsaa forholdsvis længe) kan det navnlig ved over 5 mm Materiale være ret betydelige Mæng- der Kulstof, der afgives til Svejsesømmen, og Lysgas har der-