Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
De i denne Tabel opgivne Størrelser kunne dog kun op-
naaes af øvede Arbejdere, og for Materialtykkelser over 6 mm
bliver Brint-Ilt Svejsningen saa urimelig dyr, at den kun i
ganske enkelte Tilfælde anvendes.
Lysgas-llt Svejsning.
Man har, men uden afgjort Held, forsøgt at anvende Lys-
gas til autogen Svejsning; den væsentligste Fordel er, at
denne Gas iforvejen findes til Raadighed de fleste Steder,
og et saadant Svejseanlæg bestaar derfor kun af en Iltflaske
med Reduktionsventil, en Renser med Tilslutning til Gasled-
ningen, en Sikkerhedsvandlaas samt en Brænder og de nød-
vendige bøjelige Ledninger.
Lysgas forbrænder ligesom Brint gennem hele Flammens
Udstrækning; paa Grund af Lysgassens store Brintindhold
og deraf følgende Dannelse af Vanddampe i Flammen maa
der benyttes et rigeligt Gasoverskud, men tillige dannes og
spaltes under Forbrændingen endel Kulstofforbindelser, og
dette giver Anledning til, at Svejsesømmene i kulstoffattigt Ma-
teriale cementeres og bliver haarde og sprøde.
Da Mængden af saaledes optaget Kulstof staar i ligefremt
Forhold til den Tid, den kulstofafgivende Flamme har virket
paa Metallet (Jærnet) og Lysgas-Ilt Flammens Varmegrad er
ret lav (Svejsningen varer altsaa forholdsvis længe) kan det
navnlig ved over 5 mm Materiale være ret betydelige Mæng-
der Kulstof, der afgives til Svejsesømmen, og Lysgas har der-