Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
for kun fundet ringe Udbredelse til autogen Svejsning og da
mest til Metaller, der som Aluminium, Messing og Kobber
ikke optage Kulstof samt til Tyndpladearbejder. Til Støbe-
jærnssvejsninger er Lysgas ligeledes ret anvendelig ; men da
Sammensætningen af Lysgas er meget afvigende i de forskel-
lige Byer og ogsaa i samme By kan variere endel, er det van-
skeligt at opgive almengyldige Regler for Forbrændingen.
I Byer, hvor Belysning med Glødenæt er almindeligt ind-
ført, og hvor Gassen derfor indeholder betydelige Mængder
Vandgas, er Forholdene for autogen Svejsning betydeligt gun-
stigere end paa de Steder, hvor Gassen, fordi Brændere uden
Glødenet benyttes, maa indeholde større Mængder Kul- eller
Fedtgas.
Et Forhold, der dog altid bør haves for Øje, er, at Lys-
gassen indeholder forskellige Urenheder og da navnlig Svovl-
forbindelser, og Renseren bør derfor være rigeligt dimen-
sioneret.
Fedtgas-Ilt Svejsning.
Fedtgas, eller som den efter Opfinderen almindeligvis kal-
des : Blaugas, bestaar af en Blanding af forskellige Kulbrinter
af uensartede Vægtfylder. Blaugas fremstilles ved Forgasning
af Fedtstoffer — tunge Olier o. 1. — Ved samtidig Afkøling
og Sammentrykning fordraabes den uden dog at miste Ka-
rakteren af en permanent Gas og gaar i denne Tilstand i Han-
delen paa Staalflasker. I disse ordne de forskellige Kulbrin-