Haandbog I Autogen Svejsning

 5 og dens Oprindelse er fransk, idet den første anvendelige Fremgangsmaade til Sammensmeltning af Metaller skyldes Franskmanden Desbassayns de Richmont, der allerede om- kring Midten af forrige Aarhundrede fremstillede en Lodde- brænder med saa kraftige Virkninger, at de Metaller, der skulde forbindes, kunde forenes direkte uden Hjælp af Lodde- metal ; deraf Navnet „soudure autogene“ ( = selvvirkende Forbindelsesmaade!) der senere fejlagtig oversattes ved „Au- togene Schweissung“. Desbassayns Lodde- eller Svejseapparat bestod af et Brintudviklingsapparat (Zink i Svovlsyre), en Blæsebælg til Sammentrykning af atmosfærisk Luft, der nærede Forbræn- dingen, samt en Loddebrænder i Lighed med de almindeligt kendte. Da imidlertid kun 75 af den atmosfæriske Luft er Ilt, d. v. s. den Luftart, der nærer Forbrændingen, kunde der ved Desbassayns Methode kun opnaaes forholdsvis lave Var- megrader, saaat det kun var de særlig letflydende Metaller, der kunde sammensmeltes, og Udviklingen af den autogene Svejsning er nøje knyttet til den tekniske Fremstilling af Ht : — den forbrændingsnærende Bestanddel af Atmosfæren — ; først da det blev muligt at føde Svejsebrænderne med ren Ilt i Forbindelse med den benyttede Gasart, blev Svejseflammens Varmegrad tilstrækkelig høj til, at Smeltning af det alminde- ligste og vigtigste Metal : Jærnet, var mulig. Det, der foregaar ved enhver Forbrænding, er, at det eller de Stoffer, der forbrænde, træde i kemisk Forbindelse med Ilt, hvorved der udvikles en vis Varmemængde, der op- tages af Forbrændingsprodukterne; ved almindelige For- brændinger leveres den nødvendige Ilt fra Luften, der efter Rumfang bestaar af ca. x/5 Ilt og 4/s Kvælstof; dette sidste