Haandbog I Autogen Svejsning

har ingen Indflydelse paa Forbrændingen eller den udviklede Varme mængde, men vel paa Varme g r a d e n af Forbræn- dingsprodukterne, idet den udviklede Varmemængde jo for- deles paa desto mindre Luftmængde, jo mindre Kvælstof den benyttede Forbrændingsluft indeholder; bestaar derfor den Luft, der nærer Forbrændingen, af kun den netop nødvendige Mængde Ilt uden nogen Iblanding af Kvælstof eller andre uvirksomme Bestanddele, opnaaes den for vedkommende Brændstof højeste Varmegrad. Ved den autogene Svejsning benyttes en Brænder, i hvil- ken den brændbare Gas blandes med den nødvendige Ilt- mængde ; Blandingen, der strømmer ud af et Hul, antændes, og den dannede Stikflamme bevæges henover de Dele af Ar- bejdsstykket, der skulle sammensmeltes. Da Svejseflammens Varmegrad er meget høj, afgiver den en større Varmemængde til Arbejdsstykket, end dette i samme Tid formaaer at bortlede, og Varmen opsamles derfor paa den og de tilgrænsende Dele af Arbejdsstykket, der er nær- mest ved Svejseflammen, d. v. s. Varmegraden stiger, og naar Smeltepunktet er naaet, flyder Kanterne af Svejsesømmen sammen, og efterhaanden som Brænderen føres fremad i Sømmens Retning, størkner det sammensmeltede Materiale; bar dette under Smeltningen været opvarmet væsentligt over sit Smeltepunkt, har det tildels mistet Evnen til atter at danne en homogen Masse, og paa saadanne Steder i Svejsningen finder man derfor Ridser, Utætheder eller endog Brud, idet Svejsningen ikke har været stærk nok til at optage de Spæn- dinger, der blev fremkaldte ved den for stærke Opvarmning. Metallerne har 3 Tilstandsformer: den Faste, den Flydende og den Luftformede. Den faste Tilstandsform udmærker sig ved den store Tiltrækning (Sammenhængskraft) mellem