Haandbog I Autogen Svejsning

Smaadelene; under Indflydelse af Varme (ved delvis eller hel Smeltning) formindskes denne Tiltrækningskraft, og naar Metallet har naaet den draabeflydende Tilstandsform, er Til- trækningen mellem Smaadelene kun virksom, naar disse ere i umiddelbar Berøring med hinanden ; fortsættes Varmetil- førselen, efter at Metallet er smeltet, overgaar Metallet eller en Del deraf til den luftformede Tilstandsform, d. v. s. Til- trækningen mellem Smaadelene er ophævet og erstattet af en Tilbøjelighed til at sprede sig over saa stort Rum som muligt. Ved Afkøling gentager disse Fænomener sig i omvendt Orden ; men da Dampe indtage et mange Gange større Rum end det Metal, de ere fremstaaede af, vil et Sted af en Svejsning, der har været opvarmet væsentligt over Smeltepunktet og derfor er begyndt at fordampe, ved Størkningen komme til at inde- holde Hulrum, d. v. s. Ridser eller Utætheder, der ved Over- opvarmningen har været fyldte med Metaldamp, som efter Af- kølingen indtager mindre Rum. Disse Utætheder maa dog ikke forveksles med saadanne, der skyldes Tilstedeværelse af Svovl i Gassen eller Tilsatsmaterialet, Urenheder i Jærnet, Iltningsfænomener eller endog manglende Sammenflydning. Da det er Tiltrækningskraften mellem det flydende Metals Smaadele, der betinger Sammensmeltningen til et homogent Hele, er det klart, at de to Dele, der sammensmeltes, maa være af samme Metal — i modsat Fald kan man ihvertfald ikke paa Forhaand være sikker paa, at Smaadelene forbinde sig og ved Størkningen lejre sig saaledes, at Svejsningen faar samme Egenskaber som Hovedmaterialet — ligeledes maa det nedsmeltede Materiale (TiJsatsmaterialet) være af samme Slags som Arbejdsstykkerne, idet der dog ved Valget af dette er visse Hensyn at tage, hvorom senere. Ved autogen Svejsning, der aldrig udføres som Lap-Svejs-