Haandbog I Autogen Svejsning

142 Imidlertid er Varmemængden, der udvikles ved Forbræn- ding af Benzol, ringere end den, Acetylen udvikler, fordi Benzol ikke som Acetylen indeholder en bunden Varme- mængde, der frigøres ved Spaltningen i Kulilte og Brint. End- videre foregaar der under Benzolens Forbrænding stadig ke- miske Processer (dannes nye Gasarter) dels mellem Bestand- delene indbyrdes, dels mellem disse og den tilledede Ilt, og til nogle af disse Nydannelser forbruges Varme, som tages fra Flammen, hvorved dennes Varmegrad synker noget under den teoretiske. Endvidere forekommer der fri Brint i Benzol-Ilt Flam- men; dette bevirker, at det i Svejsesømmen flydende Jærn skummer og bobler, hvorved Overfladen forstørres saameget, at Jærnet optager kendelige Mængder af det i Benzol-Flam- men værende frie Kulstof. Denne Opsugning af Kulstof, hvorved Jærnet bliver haardt og sprødt, gør sig desto mere gældende jo tykkere Materialet er, og jo længere Flammen derfor maa virke paa det forat bevirke Gennemsmeltning, og allerede ved Plade af 10 mm Tykkelse er denne Cementering af Jærnet meget betydelig. Saafremt Benzol kunde anvendes ogsaa for sværere Ma- teriale end 10 mm, vilde Benzol-Svejseapparaterne udentvivl vinde stor Udbredelse, da de allerede nu er ret drifts- og eksplosionssikre, og hele Konstruktionen er fortrinligt gen- nemtænkt og udført. Fra Iltbeholderens Trykformindsker ledes Ilten gennem to Ledninger, af hvilke den ene er forbunden til Benzolbehol- deren, medens den anden føres igennem til Brænderen. Ilt- trykket presser gennem et nær Benzolbeholderens Bund ud- mundende Stigrør den flydende Benzol gennem et tyndt Me- talrør, der er spiralformet opvundet udenom Iltslangen og saaledes armerer denne — til Brænderen, hvor Benzolen