Haandbog I Autogen Svejsning

143 ledes gennem en Forgasser, som bestaar af et spiralviklet Broncerør, der holdes svagt rødglødende af en lille Bunsen- brænder, som ligeledes fødes med Benzol. Den forgassede Benzol blandes i Brænderen med Ilt og antændes udenfor Brænderspidsen. Endnu klæber der den tekniske Mangel ved Benzol-Svejse- apparaterne, at de skulle forvarmes nogen Tid ved Sprit eller Benzin, inden Brænderens Opvarmingsblus kan tændes ; men denne Ulempe kan muligvis hæves. Benzol-Ilt Flammens Varmegrad er antagelig 2800", altsaa mindst 400° lavere end Acetylen-Ilt Flammens, og den nær- meste Følge heraf er, at Svejsningen med Benzol varer læn- gere end med Acetylen, idet Materialet, der skal bringes til Smeltning, bortleder desto mere Varme, jo lavere Svejse- flammens Varmegrad er. Ved 1 à 2 mm Plade er Forøgel- sen af Svejsetiden ca. 30 %, men ved 12 mm Plade er Svejse- tiden ved Benzol dobbelt saa lang som for Acetylen. Dette Forhold faar foruden paa Økonomien indgribende Betydning for Mængden af fra Svejseflammen optaget Kulstof. Idet der under Benzoldampenes Forbrænding stadig dannes og spaltes forskellige Kulstofforbindelser, maa man antage, at Kulstof ogsaa findes i discossieret Tilstand i Flammen, og dette Kul- stof optages tildels af det smeltede Jærn. Det er ogsaa muligt, at Afgivelsen af Kulstof skyldes Spalt- ning af Kulbrinter, idet Brinten indsuges af det flydende Jærn, og at dette da i „status nascendi“, naar Brinten atter afgives, opsuger Kulstof. Mængden af optaget Kulstof staar i ligefremt Forhold til den Tid, den kulstofafgivende Flamme er i Berøring med jærnet, og jo længere Tid Svejsningen varer, desto mere Kul- stof optager Jærnet. Forsøg foretagne pas „Königliche Maschinenbauschule i