Haandbog I Autogen Svejsning

10 som Svejsningen skrider frem fra A mod B, nærme de to Kanter, der skulle sammensmeltes, til hinanden. For andre Metaller end Jærn (og blødt Staal) kan Skraa- lægningen beregnes herudfra, idet man kan multiplicere Skraalægningen for jærn (2—4%) med Forholdet mellem Udvidelseskoefficienterne for det andet Metal og Jærn. Ved Svejsning af tykt Materiale kan man med Fordel for- varme Arbejdsstykket; ikke alene spares der herved betyde- ligt paa Gas og Ilt, men Arbejdsstykket ligesom forberedes derved til at optage Spændingerne, og efter Svejsningen for- dele disse sig atter langt bedre, end hvis Arbejdsstykket kun har modtaget den koncentrerede til Sammensmeltningen nød- vendige Varmemængde. Kobber og Aluminium har mellem den faste og den draabe- flydende Tilstandsform en Mellemtilstand, hvor Styrken kun er ubetydeligt over 0 ; ved disse vilde det derfor være farligt ikke ved passende Midler at imødegaa Spændingerne. Ved Svejsning af disse Materialer opvarmer man derfor gerne hele Arbejdsstykket, saafremt Formen da ikke er saa yderst simpel (lige cylindriske Rør eller plane Flader), at man paa Forhaand med Sikkerhed kan bedømme Størrelsen af de Spændinger, der vil fremkomme ved Svejsningen. Til Reparation af Støbegods anvendes den autogene Svejs- ning overordentlig meget, og ved dette særdeles skøre Mate- riale maa man altid være yderst paapasselig og fuld af Om- tanke for Spændinger. Man kan herved gaa to Veje, idet man enten bortleder Varmen paa begge Sider af Svejsestedet eller opvarmer hele Stykket jævnt, og efter udført Svejsning lader det afkøle langsomt. Til Bedømmelse af en Svejsnings Kvalitet har man for- tiden desværre intet andet fuldtud paalideligt Middel end at