Haandbog I Autogen Svejsning

11 udskære Stykker af Svejsesømmen og med disse foretage Stræk- og Bøjeprøver. Nogle Svejsere kunne dog med stor Sikkerhed ved at banke paa Svejsesømmen med en lille Ham- mer, idet de samtidig mellem Tænderne fastholder en Stang, hvis anden Ende bevæges over Svejsningen, afgøre, om der er Hulrum eller Ridser i denne. Man har forsøgt at konstruere Apparater, der ud fra den elektriske Modstand af Svejsningen skulde angive Fejl i denne, men det er ikke lykkedes at fremstille et Apparat, der er an- vendeligt overfor Svejsninger af Jærn eller Staal, hvorimod et Apparat efter dette Princip er bragt i Anvendelse ved Kob- bersvejsninger. Schiesseophonen, der engang blev meget anvendt til Un- dersøgelse af Staalstøbegods for Utætheder og Hulrum, maa imidlertid sikkert kunne tillæmpes, saa den bliver et nyttigt Redskab til Bedømmelse af en Svejsesøm. De forskellige Methoder, efter hvilke den autogene Svejs- ning udføres, afvige kun fra hinanden ved Arten af den benyt- tede brændbare Gas; men da Acetylenen af disse forskellige Gasarter praktisk taget er den eneste, der har Betydning, er det særlig Acetylen-Ik Svejsningen, der i det Følgende vil blive beskrevet. Man har tidligere benyttet Brint en Del til autogen Svejsning, og til Fremstilling af tyndvæggede Genstande saa- som : Husholdningskar, Stel til Cycler og Flyvemaskiner, Bi- jouterie etc., er Svejsning med Brint-Ilt Flammen en Methode, der er udmærket paa sin Plads, og ligeledes lykkes Alumi- niumsvejsninger lettere for Uøvede med Brint end med Ace- tylen. Imidlertid er der flere uheldige Omstændigheder ved Brint-Ilt Svejsningen og navnlig den forholdsvis store Be- kostning.