Haandbog I Autogen Svejsning

57 foran liggende Dele af Sømmen, og derved dannes paa Svejse- fugens Overflade et Stykke foran Flammekærnen endel Metal- ilter; disse reduceres imidlertid, efterhaanden som Svejsnin- gen skrider frem og den reducerende Del af Flammen bringes til at omhylle dem ; skulde nogle Oxyddannelser endnu findes, naar Sammenflydningen foregaar, vil disse flyde op paa Over- fladen, og da disse Ilter ved Jærn og Staal let kendes paa deres lysere Farve, kan Svejseren ved Paapasselighed altid manøv- rere dem op til Overfladen, og denne Del af Sammensmelt- ningen er ingenlunde den mindst vigtige: i Svejsningen ind- kapslede Partier af Ilter forringe nemlig Styrken af Svejsnin- gen i ligefremt Forhold til deres Mængde. Tilgivningsmaterialet føres med venstre Haand i omtrent lodret Stilling og bevæges op og ned i samme Takt som Flam- men, men lidt bagud for Flammens Bevægelse. Idet Flammen er lidt foran i Bevægelsen nedefter, bringes Materialet i Bunden af Sømmen til Flydning forinden Tilgiv- ningsstangen berører det, og det er en absolut Betingelse forat opnaa en god og stærk Svejsning, at Tilgivningsmaterialet er flydt sammen med det underliggende ; i modsat Fald vil det tilførte Materiale ligge som et Lag, der kun ved Siderne er forbundet til Arbejdsstykket. Fig. 15 viser en saadan Svejsning (ikke fremstillet for Til- fældet men fra Praxis), brudt ved Bøjning over Sømmen. For at sikre Sammenflydning over hele Bredden af Søm- men er det ved store Materialtykkelser nødvendigt ogsaa at , give Flammen en Bevægelse paa tværs af Sømmens Retning ; men man skal erindre, at da Materialet i Sømmen undergaar en Forringelse ved Smeltningen, gælder det om ikke at bringe mere Materiale til Flydning end nødvendigt. Ved en rigtigt indstillet Flamme, der frembringes af en