Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
god Svejsebrænder, som fødes med ren og tør Acetylen, er
der ingen Fare for Forringelse ved kemisk Indvirkning af
Flammens Bestanddele paa det i Svejsesømmen flydende Ma-
teriale ; men Flammens t h e r m i s k e Egenskaber, som jo er
Aarsag til Smeltningen, kunne misbruges. Det er en kendt
Sag, at man ligesaagodt kan forbrænde Jærn og Staal ved en
længere Tids Opvarmning til noget under den kritiske Varme-
grad som ved en kortere Tids Opvarmen til eller over den
kritiske Varmegrad, og dette Forhold faar praktisk Betydning,
saafremt Svejsningen ved forkert Brænderføring udføres for
langsomt; i saa Tilfælde bliver Jærnet ligesaavel forbrændt,
som hvis Materialet omend kun momentant opvarmes væ-
sentligt over Smeltepunktet.
Af Hensyn til Økonomien med Gasarterne skal Flammen
udnyttes det mest mulige, altsaa føres saa nær Materialet,
som kan forenes med Hensynet til, at den reducerende Mel-
lemflamme skal beskytte Svejsestedet ; den Vinkel, hvorunder
Flammen træffer Arbejdsstykket, skal være saa stor som
muligt, idet den dog ikke maa blive saa stor, at flydende Ma-
teriale trykkes op foran Flammen ; dels forbrænder det let
paa dette Sted, og dels dækker saadant Materiale over Bun-
den af Sømmen og skal altsaa, naar Svejsningen skrider frem,
paany underkastes en Smeltning, d. v. s. det forringes yder-
ligere.
En Betingelse for at Svejsesømmen kan blive uden lokale
Spændinger er, at Varmetilførslen paa den løbende Længde-
enhed er konstant, og dette er kun muligt, saafremt Bræn-
deren føres aldeles ensartet og jævnt, med konstant Afstand
fra Arbejdsstykket og med konstant Hastighed i Sømmens
Retning.
Afbrydelser i Svejsningen bør absolut undgaaes, thi ved