Haandbog I Autogen Svejsning

58 god Svejsebrænder, som fødes med ren og tør Acetylen, er der ingen Fare for Forringelse ved kemisk Indvirkning af Flammens Bestanddele paa det i Svejsesømmen flydende Ma- teriale ; men Flammens t h e r m i s k e Egenskaber, som jo er Aarsag til Smeltningen, kunne misbruges. Det er en kendt Sag, at man ligesaagodt kan forbrænde Jærn og Staal ved en længere Tids Opvarmning til noget under den kritiske Varme- grad som ved en kortere Tids Opvarmen til eller over den kritiske Varmegrad, og dette Forhold faar praktisk Betydning, saafremt Svejsningen ved forkert Brænderføring udføres for langsomt; i saa Tilfælde bliver Jærnet ligesaavel forbrændt, som hvis Materialet omend kun momentant opvarmes væ- sentligt over Smeltepunktet. Af Hensyn til Økonomien med Gasarterne skal Flammen udnyttes det mest mulige, altsaa føres saa nær Materialet, som kan forenes med Hensynet til, at den reducerende Mel- lemflamme skal beskytte Svejsestedet ; den Vinkel, hvorunder Flammen træffer Arbejdsstykket, skal være saa stor som muligt, idet den dog ikke maa blive saa stor, at flydende Ma- teriale trykkes op foran Flammen ; dels forbrænder det let paa dette Sted, og dels dækker saadant Materiale over Bun- den af Sømmen og skal altsaa, naar Svejsningen skrider frem, paany underkastes en Smeltning, d. v. s. det forringes yder- ligere. En Betingelse for at Svejsesømmen kan blive uden lokale Spændinger er, at Varmetilførslen paa den løbende Længde- enhed er konstant, og dette er kun muligt, saafremt Bræn- deren føres aldeles ensartet og jævnt, med konstant Afstand fra Arbejdsstykket og med konstant Hastighed i Sømmens Retning. Afbrydelser i Svejsningen bør absolut undgaaes, thi ved