Haandbog I Autogen Svejsning

 68 smeltning af kulstofrigt jærn (Raajærn) med kulstoffattigt Jærn (Smedejærns Affald). Det ved ovenstaaende Fremgangsmaader fremstillede Ma- teriale underkastes paa Jærnværkerne en mekanisk Forædling, der bestaar i Smedning, Presning eller Valsning, hvorved Slaggerne drives ud, og Jærnet faar sin efter Kulstofindholdet varierende Struktur. Kulstoffattigt Jærn har en traadet Struk- tur, medens kulstofholdigt Jærn er krystallinsk og med desto mindre Krystaller jo større Kulstofindholdet er. Tilstedeværelsen af Kulstof i smedeligt Jærn forøger Haardheden og Styrken af dette, men medens disse Egen- skaber vokse med tiltagende Kulstofindhold, aftager samtidig Smidigheden, Smedeligheden og Svejseevnen. Raajærn (Støbejærn) indeholder foruden Kulstof tillige Mangan og Silicium, og eftersom det ene eller det andet af disse sidste er i Overskud, har Støbejærnet forskellige Egen- skaber hidrørende fra den forskellige Binding mellem Kulstof og Jærn, som foraarsages af de to Stoffer. Hvidt Støbejærn indeholder den største Del af sit Kulstof i kemisk Forbindelse med Jærnet, hvilket Forhold er begrun- det i Tilstedeværelsen af Mangan, som har den Egenskab at lette den kemiske Optagelse af Kulstof i Jærnet. Det i graat Støbejærn værende Kulstof er derimod ikke kemisk forbundet med Jærnet, men mekanisk iblandet. Aar- sagen hertil er Tilstedeværelsen af Silicium, som forhindrer den kemiske Forbindelse af Kulstof og Jærn. Hvidt Støbejærn er haardt og derfor vanskeligt at bear- bejde, hvorimod graat Støbejærn er blødt og let bearbejde- ligt. I selve det smeltende Jærn er Kulstoffet tilstede paa samme Maade, enten dette er graat eller hvidt Støbejærn, og Virk-