Haandbog I Autogen Svejsning

69 ningen af Mangan og Silicium fremtræder først ved Størk- ningen. Er Grundmaterialet kulstoffattigt, dannes Smedejærn eller Staal : det Første, der dannes, hvis Jærnet indeholder Silicium, kan opfattes som en Legering af Smedejærn med Jærnkarbid, medens det Sidste indeholder Kulstoffet kemisk bundet. Disse Forhold ere af stor Betydning ved den autogene Svejsning af Jærn og Staal, idet man ved Benyttelse af Tilsats- materiale, der indeholder passende Mængder Mangan eller Silicium eller af bægge i Forening efter Ønske kan fremstille en blød eller haard Svejsning. Ved autogen Svejsning af Smedejærn (og blødt Staal) gæl- der det om at fremstille en Svejsesøm, der er saa smidig som vel muligt; da selve Smeltningen af Materialet virker hen til at overføre tilstedeværende Jærnkarbid til med Grundmassen af Jærnet kemisk forbundet Kulstof, maa man ved Svejsnin- gen dels lade Smeltningen være saa kortvarig som muligt, dels benytte et kulstoffattigt Til- satsmateriale. Foruden Kulstof, Mangan og Silicium indeholder Jærn i Almindelighed ogsaa forskellige Stoffer, der ere at betragte som Urenheder. De væsentligste af disse ere Svovl, Fosfor og Kobber. Svovl gør Jærnet (og i ringere Grad Staal) varmskørt. Tilstedeværelsen af Svovl i Acetylenen eller i Tilsatsmateri- alet er derfor skadelig, og Virkningen deraf er Dannelsen af Svovljærn, der udskilles som Krystaller i Svejsesømmen. Da Svovljærn har større Udvidelseskoefficient end Jærn, bevirker det i Svejsesømmen indkapslede Svovljærn, at denne bliver porøs eller endog spaltes.