Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
ningen af Mangan og Silicium fremtræder først ved Størk-
ningen.
Er Grundmaterialet kulstoffattigt, dannes Smedejærn eller
Staal : det Første, der dannes, hvis Jærnet indeholder Silicium,
kan opfattes som en Legering af Smedejærn med Jærnkarbid,
medens det Sidste indeholder Kulstoffet kemisk bundet.
Disse Forhold ere af stor Betydning ved den autogene
Svejsning af Jærn og Staal, idet man ved Benyttelse af Tilsats-
materiale, der indeholder passende Mængder Mangan eller
Silicium eller af bægge i Forening efter Ønske kan fremstille
en blød eller haard Svejsning.
Ved autogen Svejsning af Smedejærn (og blødt Staal) gæl-
der det om at fremstille en Svejsesøm, der er saa smidig som
vel muligt; da selve Smeltningen af Materialet virker hen til
at overføre tilstedeværende Jærnkarbid til med Grundmassen
af Jærnet kemisk forbundet Kulstof, maa man ved Svejsnin-
gen dels lade Smeltningen være saa kortvarig
som muligt, dels benytte et kulstoffattigt Til-
satsmateriale.
Foruden Kulstof, Mangan og Silicium indeholder Jærn i
Almindelighed ogsaa forskellige Stoffer, der ere at betragte
som Urenheder. De væsentligste af disse ere Svovl, Fosfor
og Kobber.
Svovl gør Jærnet (og i ringere Grad Staal) varmskørt.
Tilstedeværelsen af Svovl i Acetylenen eller i Tilsatsmateri-
alet er derfor skadelig, og Virkningen deraf er Dannelsen af
Svovljærn, der udskilles som Krystaller i Svejsesømmen. Da
Svovljærn har større Udvidelseskoefficient end Jærn, bevirker
det i Svejsesømmen indkapslede Svovljærn, at denne bliver
porøs eller endog spaltes.