Haandbog I Autogen Svejsning

74 Svejsefugen beskyttes af den reducerende Del af Flammen, medens Varmen fra Svejsestedet paa Grund af Kobberets store Varmeledningsævne breder sig stærkt til bægge Sider, vil man ireglen ved Brud af en Kobbersvejsning paatværs af Sømmen finde, at selve Svejsefugen bestaar af godt sundt Kobber, medens endel af det tilgrænsende Kobber er mørkere farvet paa Grund af de indeholdte Kobberilter. Flydende Kobber er istand til at opsuge ret betydelige Mængder af de forskellige Luftarter, af hvilke endel afgives igen umiddelbart før Størkning — ikke alene Brint men og- saa Kulilte optages af det flydende Kobber, og skønt de ikke selv forbliver i Metallet, er denne Opsugning dog meget uhel- dig, idet den foregaar under Dannelse af Bobler ; derved dan- nes stadig nye Kobberoverflader, som iltes, og den saaledes optagne Ilt afgives desværre ikke ved Størkning. Det er der- for af Vigtighed, at Flammen ikke indeholder Acetylen i Over- skud, og at den til Brintens Forbrænding nødvendige Ilt- mængde tilføres Acetylenen ved Blandingen, d. v. s. Svejse- flammen skal indeholde Overskud af Ilt ; dette er tilsyne- ladende en Selvmodsigelse: at forhindre Iltning ved at be- nytte Overskud af Ilt; men Forsøg, som enhver let kan ud- føre, vil godtgøre, at Forholdet er saaledes, og Forklaringen : at Ilten skal binde Brinten og Kulilten og forhindre, at disse to Luftarter faar Kobberet til at boble og derved forstørre Overfladen, som kan iltes, ophæver jo ogsaa det tilsyne- ladende selvmodsigende. (løvrigt er en Flamme, der inde- holder mere Ilt end Acetylen, varmere end den Flamme, hvis Bestanddele ere blandede i Forholdet 1:1, men til Svejsning af Jærn egner en saadan Flamme sig ikke, netop fordi Brin- ten, som jo skal være en Bestanddel af Flammens reduce- rende Del, er erstattet af Vanddamp, der ved at møde det