Haandbog I Autogen Svejsning

75 glødende Jærn spaltes i Ilt og Brint, af hvilke Ilten oxyde- rer Jærnet.) Tilstedeværelsen af Fosfor gør Kobberet meget letfly- dende og forhindrer Iltning; man anvender derfor et Svejse- pulver, der indeholder Fosforforbindelser, eller et Tilsats- materiale bestaaende af en Legering af rent Kobber og Fosfor. Fosforets Virkning er dels at forringe Kobberets Tilbøje- lighed til at ilte sig, dels Reducering af allerede dannede Kob- berilter samt Dannelse af Fosforsyre, der lægger sig som en Hud paa Kobberet og derved forhindrer Luftens Ilt i at an- gribe Metallet. Da Kobberets kemiske Forhold ændres betydeligt ved Tilstedeværelsen af smaa Mængder fremmede Stoffer som Jærn, Arsenik, Bly o.s. v., er det frem for alt af Vigtighed, at Tilsatsmaterialet er saa rent som muligt og af fremmede Stoffer kun indeholde Fosfor i passende Mængde; for stort Fosforindhold bevirker Udskilning af Fosforkobberkrystal- ler i Svejsefugen og forringer derved Styrken betydeligt. Union de la Soudure Autogène har foretaget en Række interessante Forsøg over Svejsning af Kobber, og Resul- taterne heraf viste, at Kobber, der blev svejset med svagt Overskud af Ilt i Flammen og under Benyttelse af et Tilsats- materiale med et passende ringe Fosforindhold var af samme Styrke som elektrolytisk Kobber og i de fleste Tilfælde be- tydeligt stærkere i Svejsningen end almindeligt Handels- kobber. Da Kobber som nævnt kun har ringe Styrke i opvarmet Tilstand, maa der ved Svejsning tages Hensyn til de optræ- dende Spændinger, saameget mere som store Dele af Ar- bejdsstykket paa Grund af Kobberets store Varmelednings- ævne blive stærkt opvarmede ; i Særdeleshed bør man undgaa