Haandbog I Autogen Svejsning

76 Bøjningsspændinger, idet disse kunne fremkalde begyndende Ridser, hvorfra senere Brud da lettere finder Sted ; hvor det kan lade sig gøre, understøtter man de Flader, der skulle svejses, paa passende Maade, og af Hensyn til Økonomien med Gasarterne tildækker man Arbejdsstykket med Asbest- pap eller -Klæde, saaat kun Svejsestedet ligger frit. Efter Svejsningen afkøles Kobberet hurtigt i Vand, og da Svejsestedet kun har støbt Kobbers Styrke, forædles det ved gentagen Udglødning og Gennemhamring. Messing forholder sig i Hovedtrækkene ligesom Kobber, men da de to Bestanddele Zink og Kobber have forskellige Dampspæn- dinger fordampe de ulige meget. Zinken, der har den største Dampspænding, fordamper stærkest, og jo længere Tid Sammensmeltningen tager, desto mere Zink bortdamper. Man anvender derfor ved Svejsning af Messing et Tilsatsmateriale, der foruden lidt Fosfor inde- holder noget mere Zink end Grundmaterialet; saafremt dette ikke kan skaffes, kan man under Svejsningen dyppe Tilsats- materialet i en Digel med smeltet Zink. Øvede Svejsere for- mindske dog ikke Zinkindholdet mere end 4—5 % ved Anven- delse af Grundmaterialet som Tilgivningsmateriale ; i saa Til- fælde tilsættes den nødvendige Fosformængde ved Omvinding af Tilsatsstaven med en Traad af Fosforkobber. Et Indhold af 0,1 % Bly gør som bekendt Messing smidigt, men vanskeliggør Svejsning, sandsynligvis ved Dannelse af