Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

85 Da At er lille i Forhold til A2, og Vandlagenes Tykkelse er forudsat at være ens, vil i Følge (12) Vanddelenes Hastighed i Over- og Underlag være numerisk lige store men modsat rettede. Benyttes de Amplituder for Isohalinfladernes Flytning, som i Tabel 47 er opført for Fyrskibene Anholt Knob, Schultz’s Grund og Lappegrunden, og sættes Amplituden ved Spodsbjerg efter Tabel 46 til 25 cm, faas følgende Værdier for Vanddelenes Maximalhastighed i Undervandsbølgen. For Anholt Knob.............. 2,3 cin/sec - Schultz’s Grund ............ 2,8 — - Lappegrunden................ 1,1 — - Spodsbjerg.................. 1,4 — De Tidevandsstrømme, som fremkommer ved Undervandsbølgerne, er altsaa svagere end de Strømme, som er fundet ved direkte Iagttagelse, og i Virkeligheden burde de formodentlig ansættes til noget mindre Værdier for Anholt Knob og Schultz’s Grunds Vedkommende, da de i Tabel 47 anførte Niveauforandringer for Isohalinfladerne rimeligvis er større end de, som virkelig findes i Naturen. De Observationer af Saltholdigheden, for hvilke den harmoniske Analyse er foretaget, er nemlig med Forsæt valgt i den Dybde, hvor Springlaget sædvanlig findes, og om Variationen i dette giver Saltholdighedsbestemmelserne 5 Meter over og 5 Meter under dette Lag kun ringe Oplysning. I Overensstemmelse hermed er Niveauforandringerne ved Spodsbjerg fundet forholdsvis smaa, idet Saltholdighedens Variation med Dybden her blev bestemt ved Observationer, der laa tæl ved hinanden, men da Springlagets Beliggenhed ikke er konstant, vil f. Eks. Middelvariationen i 15 Meters Dybde dog være nogenlunde bestemt ved Iagttagelserne fra 10, 15 og 20 Meters Dybde. En anden Omstændighed, som ogsaa maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen af den Betydning, de ved Undervandsbølger fremkaldte Strømme kan have, er den, at det ingenlunde er givet, at Under- vandsbølgernes Forplantningsretning falder sammen med den Betning, i hvilken Hovedbølgen skrider frem; efter hvad vi har antaget om deres Fremkomst, kan man tænke sig Retningen ganske forskellig paa de forskellige Steder, og Sandsynligheden for, at de i væsentlig Grad skal influere paa Hovedbevægel- sen, bliver derved mindre. Imidlertid findes der i den Dybde, hvor Springlaget sædvanlig ligger, ved Anholt Knob, Schultz’s Grund og Spodsbjerg en Variation i Tidevandsbølgens Maximalhastighed, som maaske kan skyldes Under- vandsbølgernes Indflydelse. Ved Schultz’s Grund og Spodsbjerg er Fasen for Undervandsbølgen snarest modsat Tidevands- bølgens, og under Forudsætning af, at Retningen for Undervandsbølgen delvis falder sammen med Ret- ningen for Hovedbølgen, vil den fundne Aftagen af Strømamplituden mellem 5 og 15 Meters Dybde kunne forklares ved Undervandsbølgernes Indflydelse. Ved Anholt Knob er ligeledes en Aftagen af Strømmen med Dybden fra 5 til 10 Meter; her har imidlertid Tidevandsbølgen og Undervandsbølgen kun ringe Faseforskel, navnlig naar Niveauforandringerne regnes for de samme Maaneder (dog for flere Aar) som de, hvori Strømmaalingerne er foretaget. Skal Undervandsbølgen derfor antages at være Aarsag til Forandringen i Tidevandsbølgens Amplitude fra 5 til 10 Meter, maa dens Retning antages delvis at falde modsat Tidevandsbølgens Hovedretning. Hvorledes dette nu end forholder sig, viser den Omstændighed, at de ved Tidevandsbølgen op- staaede Strømme har saa nær samme Amplitude i Overlag og Underlag, at Undervandsbølgernes Ind- flydelse paa Strømmene kun er ringe. Efter hvad der er vist, maa det endvidere antages, al Undervandsbølgerne vel kan bevirke saa- danne Forandringer i Amplitude og Fase for Tidevandsstrømmen for Overlag og Underlag, som virkelig er fundet; derimod kan Strømamplitudens Aftagen mod Bunden og Maximalstrømmens tidligere Indtræden der end i de øvre Lag ikke forklares ved Undervandsbølgernes Indflydelse.