Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

86 AmplTtundensf For al undersøSe hvilke Forhold i Havet, der kan bidrage til at forandre Amplitude og Fase for °Cd™ed Tidevandsstre'nmen, vi] jeg tænke mig, at Havel tilfredsstiller visse ideelle Fordringer paa de Steder, hvor Bunden Strømmaalingerne er foretaget. Dybden antages saaledes at være den samme overalt, og Vandet antages at være homogent og uden Gnidning. Den horizontale Bevægelse, som da vil fremkaldes ved Hævninger og Sænk- ninger af Overfladen, maa være ens for alle Dybder under de sædvanlige Forudsætninger om Bevægelsernes Dimensioner. Naar der derfor findes Afvigelser fra Bevægelsens Ensartethed i alle Dybder, maa de frem- komme ved, at de nævnte Forudsætninger ikke er til Stede. Jeg vil først betragte den skraa Bund; det er klart, at ved Bølgernes Bevægelse op ad en Skraa- ning vil Forholdene ikke længere være saa simple som ved et Hav med ensformig Dybde, men alligevel maa den horizontale Bevægelse af Vanddelene paa samme Sted være den samme, idet de vandrette Tryk- gradienter i alle Dybder vil være de samme, naar de lodrette Forskydninger ere saa smaa, at man kan se bort fra Accelerationerne for disse. Fra Sted til Sted vi! derimod Bølgen undergaa Forandringer, naar Vandets Dybde forandres. Paa Grund af Vandets Heterogenitet kunde man tænke sig, at derved den horizontale Forskydning afVandpartiklerne opstod en Modkraft, ved at Solenoidefeltel forandredes for det bestemte Sted, Talen er om. Antages Feltets Variation med Stedet al være lineær, og sættes den stationære Strøm, som frem- kaldes derved, naar Vandpårtiklerne er i deres Ligevægtsstilling, lig a, kan Strømmen, som hidrører fra Feltet efter Forskydningen ved Tidevandsstrømmen, f. Eks. vokse til a-fkog aftage til a — k. Regnes Tiden fra det Øjeblik, da Vanddelene er i deres Ligevægtsstilling, kan man derfor sætte denne Strøm til . 2tc a + ksin T t for det. bestemte Sted, idet T er 12,4 Timer for Perioden M,. Den ved Tidevandsbølgen fremkaldte Strøm bliver, naar Tiden regnes ud fra samme Øjeblik, Rcos^-t, hvor R er Amplituden; del ses, at der ved den frem- og lilbagegaaende Bevægelse af Solenoidefeltet er Mulighed for en For- andring af Amplitude og Fase for Strømmen. Imidlertid maa det erindres, at det, som betinger Størrelsen k, er Forskellen paa Solenoidefeltets Middelværdi paa en Strækning, der bestemmes ved Forskydningen af Vanddelene ved Tidevandsbølgen; da denne Forskydning som tidligere anført beløber sig til ca. 0,7 Kilometer fra Ligevægtsstillingen, er det næppe rimeligt, at Variationen i Feltet paa en saadan Strækning kan være af nogen Betydning; navnlig kan Variationen af Feltet i det nederste Vandlag ikke være ret stor, da Feltet indenfor dette i sig selv er ringe. Tilbage staar da at undersøge den ved Gnidningen fremkaldte Virkning paa Tidevandsstrømmen. GNIDNINGENS INDFLYDELSE PAA TIDEVANDSBEVÆGELSEN VED BUNDEN. A ed Behandlingen al delte Problem vil jeg gaa ud fra de samme Forudsætninger, som tidligere er gjort om den virtuelle indre Gnidning; da det her ikke kan misforstaas, er Gnidningskoefficienten i det følgende betegnet alene ved p. For at udlede de teoretiske Betingelser, Tide vandsbevægelsen under disse Forudsætninger maa tilfredsstille, vil jeg antage, at Variationen for Trykket p i den Retning (X), i hvilken Tidevandsbølgen under fri Bevægelse gaar frem, er