Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

4 (1752—1833) og især Gauss (1777—1855), som fandt dets Løsning ved den saakaldte mindste Qvadraters Methode, hvorefter det Resultat stiller sig som det rime- ligste, der gjör Summen af Qvadraterne paa Fejlene til Minimum. Efter at have udviklet Methoden i Theoria motus corporum coelestium Hamburg 1809 og an- vendt den 1810 paa Bestemmelsen af Planeten Pallas’s Bane, forelagde Gauss sin Theori i tre Afhandlinger 1821, 1823 og 1826, af hvilke de to første ere samlede under Titel: Theoria combinationis observationum er- roribus minimis obnoxiæ Gott. 1823, den sidste som supplementum theor. combin. o.s.v. (En Oversættelse af disse og flere mindre Arbejder af Gauss haves paa Fransk af Bertrand iMéthode des moindres carrés Paris 1855). Encke har i Berlin. Astron. Jahrbücher for 1834, 35, 36 videre bearbejdet Theorien og Bessel har anvendt den i stor Udstrækning ved de preussiske Grad- maalinger. Af andre gode Skrifter mærkes: Quetelet lettres sur la théorie des probabilités. Bruxelles 1846. Cournot élémens du calc. des prob. Paris 1843. Liagre calcul des prob, et théorie des erreurs. Bruxelles 1852. En kort Fremstilling af de mindste Qvadraters Methode findes i Brünnow Lehrbuch der sphär. Astronomi Berlin 1862 og i Kunzek Höhere Physik Wien 1856.