Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

30 følgelig -1^1— 2___ n(g —g2) 2 n(g—g‘ Men heri er g2 , m(^ + 2) #4 2 1.2 4^2 ’ som for store g> nærmer sig til e'i9 ; paa lignende Maade haves / (j \—^9^g [ q \^9^g _]l(j2 / 1 _L_ JzL_ \ = / 1-^=1 tilnærmelsesvis lig e 2J, / VfiJ \ Vg/ og endelig kan g, med Tilnærmelse sættes for — g2. Man finder saaledes p _ l/_±. e . (27) V np Heraf læres, at Sandsynligheden for m og n afvigende fra aftager stærkt, naar g voxer. Er saaledes ^ = 200, <7 =-4 = 0,707 .... 4= = , saa vil Sandsynligheden J V2 ’ VA* 20 for at faae w = 105, n=95, idet p = q = %, være ±]/Ie-1=0,04394, medens #=0 giver P==l|/A = 0,05642. Sandsynligheden for en Afvigelse af for- holder sig altsaa til Sandsynligheden for slet ingen Af- vigelse fra 100 E og 100 F, som til 1 eller omtrent som 3 til 4. — Antog man —= = y, m = n = -}p, 1 1 1 /T" 78 samt ^ = 200, saa blev P = y „ e~26 = , altsaa meget ringe Sandsynlighed for at 7n=15O, n == 50 iste- denfor m = n=100. Det mathematiske og det moralske Haab. 15. Sandsynlighedsregningen tjener blandt Andet til at bedømme Udsigten til at vinde eller tabe ved kom-