Grundtræk af Sandsynlighedsregningen

63 for deres Sammentræf, naar Middelfejlen kaldes være ifølge (56) P,n = -----s—e wdvn. Men Sandsynligheden for dette Sammentræf bliver, saafremt Middelfejlen afviger fra wz, for Ex. er m + w, til W p = . J______________e zn-f-W « „ (2n)2(m+co) Er nu m den sandsynligste Værdi af Middolfejlen, saa maa p P J m + ( 1 « + a> p —p— < 1 ’ L ~~p ’ L m ’n og man har ,p _)P - _„i + / [v2]\ co ( 1 ( „ 3[r2]\ O)2 \ m2 ) m * 2 \ m2 ) m2 r hvor höjere Potenser af m bortkastes som forsvindende. Men denne Störreise er for alle w negativ, saafremt n = M eller m2 = (65} m2 altsaa naar Middelfejlen beregnes af de virkelige Fejlr hvorved faaes 2 1. PjnA- a> Pm ---- 2 J !'• "T“ lU som endelig giver 0) m 4- to = Pme "|2 Heraf findes altsaa Sandsynligheden for at begaae en Fejl » paa ?n, og da denne Fejllov udtrykt ved den sandsynlige Fejl skal have den ved (48), idet A = bestemte Form, saa maa man have ä2 = c r2 n m2 ’ eller den sandsynlige Fejl paa m vil være be- stemt ved m q (66)