Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
og Renkulturer af Thermobacterium helveticum i steril Mælk111). For
i Osten at fremme dens Væxt paa de andre Bakteriers Bekostning, maa
man oste varmt og holde Ostene varme paa Pressen. Dette opnaas ved
høj Eftervarmning, og ved at fiske hele Ostemassen op af den varme
Valle i en Klump og fremfor alt derved, at Ostene gøres saa store, saa
de kun langsomt antager den omgivende Temperatur. Saadanne Oste
holder i Løbet af de første 24 Timer en Temperatur paa 50°—35°. Un-
der disse Betingelser sikrer man Thermobacterium helveticum Overtaget.
Samtidig med Mælkesyrestavenes Formering foregaar der ogsaa en
livlig Væxt af en Mælkesyrestreptokok med en høj Optimaltem-
peratur112). Da denne sidste ikke angriber Kaseinet, spiller den næppe
nogen Rolle ved Modningen, men den fremmer Syrningen og begunstiger
muligvis Mælkesyrestavenes Væxt paa samme Maade som i Yoghurt og
lignende Produkter.
Medens den stærke Eftervarmning paa den ene Side svækker de
luftudviklende Bakterier, saa begunstiger paa den anden Side den høje
Temperatur paa Pressen de uægte Mælkesyrebakteriers Væxt, og har
Mælken været urenligt behandlet, vil man derfor allerede her faa en
voldsom Pustning (en saadan »P r e s s 1 e r« faar i Regelen en Masse smaa
Huller). Goli- og Aérogenesbakterierne kan dog ogsaa udvikle sig se-
nere, og det gælder derfor om at holde Ostene saa koldt som muligt,
efter at de har forladt Pressen og indtil alt Mælkesukkeret er forsvundet.
Enhver Luftudvikling gør nemlig ganske anderledes Skade i Emmen-
talerostens tætte Masse end i de fleste andre Oste, hvor Luftarterne til-
dels kan undslippe igennem de fine Spalter, som findes imellem de op-
rindelige Ostekorn. Af samme Grund kan de normale Huller,
ØJNENE, ogsaa blive langt større i Emmentalerost end i de andre
Ostesorter. Øjnene <m.aa imidlertid forst begynde at danne sig, naar
Massen ved Modningens Fremadskriden er bleven saa plastisk, at de
kan afrunde sig. Begynder deres Dannelse for tidligt, bliver de uregel-
mæssige, og er Massen for tørt lavet, vil den overhovedet aldrig blive
plastisk nok; Osten bliver da, hvad man kalder for »G 1 å s 1 e r« med
aflange Huller eller Spalter i Stedet for runde Øjne. For at fremme den
normale Huldannelse bringes Emmentalerosten, naar den er et Par Uger
gammel, ind i et Lokale paa 18°—22°. Her vil, samtidig med at Mod-
ningsprocessen fremskyndes, Propionsyrebakterierne udvikle sig lidt efter
lidt, og i Løbet af 4—6 Uger vil Øjnene være færdigdannede. Ostene
bringes da atter i Kulden. Da Propionsyrebakterierne er meget ømfindt-
lige overfor Kogsalt, kan man regulere Huldannelsen ved en mere eller
mindre kraftig Saltning113), og Grunden til al man overhovedet bruger
den omstændelige Tørsaltning til Emmentalerost i Stedet for Metoder,
der bibringer Ostemassen hele Saltmængden paa et tidligere Stadium,
er sikkert først og fremmest den, at Ostene i saa Tilfælde vilde faa alt
for smaa Øjne eller blive helt blinde, noget der ofte indtræder med
smaa Oste, fordi de let bliver for tidligt gennemsaltede. Er Ostemas-
sen ikke tørt nok lavet, for lidt saltet, eller indeholder den fra Begyn-
delsen af for mange Propionsyrebakterier, saa bliver den normale Hul-
ul ) Rosengreen og Hagland. Meddelande Nr. 101 från Centralanstalten for for-
soksvåsendet på jordbruksområdet. Stockholm, 1914.
112) Orla Jensen. Uber die im Emmentalerkåse stattfindende Milchsauregårung.
Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz, 1906, S. 301.
113) Orla Jensen. Landwirt. Jahrbuch d. Schweiz, 1906, S. 437.
Orla-Jensen: Mælkeribakteriologi.
8