Mælkeri-Bakteriologi
Forfatter: Orla-Jensen
År: 1916
Forlag: Det Schønbergske Forlag
Sted: København
Udgave: Anden forøgede udgave
Sider: 138
UDK: 637.1 Orl Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000286
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Dejgen til Skimmelibrødet fremstilles af lige Dele Rug-, Byg- og Hvede-
mel, tilsættes lidt Mælke- eller Eddikesyre og syrnes yderligere ved
Gæring med en kraftig Surdejg. Brødet bages meget stærkt og opbe-
vares derpaa paa et fugtigt Sted, der er rigelig inficeret med den rette
Skimmelsvamp. Man kan fremme Gennemskimlingen betydeligt ved
at flække Brødene paa langs, drysse Skimmelpulver fra en tidligere Fa-
brikation paa Snitfladen og atter lægge Halvdelene sammen. Paa min-
dre end en Manned er Skimmelen da voxet helt ud til Skorpen, man
udtager da hele Krummen, tørrer den ved 30°, og maler den til et
støvfint Pulver.
Som nævnt forløber de bløde Løbeostes Modning i Hovedsagen
udefra og indefter. Dog foregaar der ogsaa lier samtidig en — omend
kun lidet iøjnefaldende — Modning igennem hele Massen foraarsaget af
Løsestoffet. Medens de andre af de Modningisfaktorer, som vi har lært
at kende, hæmmes i deres Virkning ved den store Syremængde, der
findes i det Indre af de bløde Oste, saa fremmer denne ikke blot Løbens
proteolytiske Evne, men den konserverer ogsaa dette Enzym, saaledes
at det holder sig langt længere virksomt end i fast Ost126)- Som det
alt fremgaar af det foregaaende, falder de bløde Oste i de to Hoved-
grupper, DE SMURTE OSTE, hvor Skimmelsvampene undertrykkes, ved
at man daglig smører Overfladen, som holdes fugtig og beskyttes imod
Luften, ved at Ostene stilles tæt op ad hverandre, og SKIMMELOSTENE,
hvor disse Svampes Udvikling begunstiges ved at røre saa lidt som mu-
lig ved Overfladen, der holdes tør og faar rigelig Luftadgang.
Ved de bekendteste smurte Oste, LIMBURGER- og ROMADOUR-
OST, skyldes efter Forfatterens Undersøgelser127) den stærke Ammo-
niakdannelse paa Overfladen en Symbiose imellem peptoniserende
Kokker og Bacterium casei limburgensis. Sidstnævnte Bakterie er en
ubevægelig, meget uregelmæssig Kortstav, der ikke forgærer Mælke-
sukker. I Vædsker, der indeholder mælkesur Kalk, danner den en
Hinde paa Overfladen, og den ilter Mælkesyren til Eddikesyre og Kul-
syre. Den angriber ikke Kasein, men danner i Mælk (af de deri værende
Aminosyrer) en ringe Mængde Ammoniak, som virker opløsende paa
Kaseinet. Den hører derfor til de Bakterier, der frembringer en sæbe-
agtig Smag i Mælk. Dens ejendommeligste Egenskab er imidlertid dens
Evne til at nedbryde de Æggehvidesønderdelingsprodukter videre, som
andre Mikroorganismer har dannet. Særlig tydeligt træder dette For-
hold frem, naar vi udsaar den i Mælk sammen med Micrococcus casei
liquefaciens.
Mælk uden Kridt I % af total N.
L. N. S. N. A. N.
Bacterium casei limburgensis 0.60 2.« 1.30
Micrococcus casei liquefaciens 61.61 8.73 1.43
Bad. casei Hmburgensis-fMicroc. casei liquefac... 67.59 32.18 14.99
Orla Jensen. Centralblatt flir Bakt., II. Abt. 1900, Bd. 6, S. 795.
12') Studier over de flygtige Syrer i Ost etc. Doktordisputats 1904, S. 74.